Piskeslag (Koran og hadith) og stening (hadith) af sex udenfor ægteskab

Piskeslag og stening af sex udenfor ægteskab er noget, vi tit forbinder automatisk med islam.

Men hvad er islams syn på straffemetoder som piskeslag og stening i forbindelse med sex udenfor ægteskab?

Som vi skal se i denne artikel, vil det blive klart for alle, at formaninger om piskeslag finder vi både i Koranen og hadithlitteraturen, mens stening kun omtales i hadithlitteraturen.

 

Jødedommen og kristendommen om sex udenfor ægteskab

Mange kulturer har haft stening som straffemetode, siden sten var i overflod her på Jorden og derfor var ligetil at få fat i. Når mennesker er i en primitiv stadie af civilisation, og de skaber guddom/religion, da vil deres primitive skikke med stening blive en del af deres guddom/religion. Derfor er det heller ikke sært, at mange religioner har stening som en del af deres straffemetode.

I Tredje Mosebog kan vi læse dette, hvor Gud siger, at sex udenfor ægteskab skal straffes med døden:

>>Hvis en mand begår ægteskabsbrud med en anden mands hustru, skal han lide døden, både manden og kvinden, som bryder ægteskabet.<< (Tredje Mosebog 20:10)

Og et helt andet sted i Femte Mosebog kan vi læse dette afstumpet uciviliseret formaninger fra Gud om stening:

>>…Men hvis anklagen er sand, og beviset på, at pigen var jomfru, ikke er til stede, skal man føre pigen hen foran døren til hendes fars hus, og byens mænd skal stene hende til døde, fordi hun har begået en nedrighed i Israel ved at bedrive hor i sin fars hus. Du skal udrydde det onde af din midte. Når en mand gribes i at have samleje med en gift kvinde, skal de begge dø, både manden, som havde samleje med kvinden, og kvinden selv. Du skal udrydde det onde af Israel. Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende, skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde. Du skal udrydde det onde af din midte…<< (Femte Mosebog 22:20-24)

Nu har vi set på Det Gamle Testamente og jødedommen.

Lad os nu koncentrere os om kristendommen.

Kristendommen bygger videre på jødedommen, så Det Gamle Testamente er også en del af kristendommen. Hvis Jesus havde sagt, at man skulle stene ægteskabsbrydere til døde og alle skulle kaste den første sten, da ville de kristne helt sikkert have sagt, at Jesus mente det metaforisk for at redde deres religion. Men det behøver de slet ikke: For Jesus tog nemlig afstand fra at stene ægteskabsbrydere til døde, og alle kender til historien om luderen, der søgte tilflugt hos Jesus på flugt fra en vred folkemængde, der ville stene hende til døde, hvorved Jesus spurgte folkemængden om at den, der var uden synd, skulle kaste den første sten, og den ophidset folkemængde blev opløst af sig selv.

Så de kristnes “problem” er, at Det Gamle Testamente går ind for stening, mens Jesus i Det Nye Testamente trækker i bremsen og afviser det. Hvorfor i alverden Gud i første omgang gik ind for stening og for siden at Jesus ophævede det senere står i det uvisse, men det må de kristne selv finde ud af.

 

Koranen om sex udenfor ægteskab: Nævner piskeslag, men intet om stening

I Koranen står der ingenting om selve stening, men piskeslag nævnes i forbindelse med sex udenfor ægteskab.

I Koranen kan muslimer læse om Allahs åbenbarede ord til Muhammed, hvor Allah befaler, at sex udenfor ægteskab skal straffes med 100 piskeslag:

>>En sura, som Vi har sendt ned og gjort forpligtende. I den har Vi sendt tydelige tegn ned. Måske lader I jer påminde! Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig om Guds religion, hvis I tror på Gud og på den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf!<< (Koran 24:1-2)

Lidt senere i den samme tekst siger Allah, at for dem, der retter beskyldninger mod kvinder uden at have fire vidner, er straffen 80 piskeslag:

>>Hvis nogen retter beskyldninger mod ærbare kvinder uden at kunne fremføre fire vidner, så skal I give dem firs piskeslag og aldrig siden godtage vidnesbyrd fra dem! De er gudløse, bortset fra dem, der derefter omvender og forbedrer sig. Gud er tilgivende og barmhjertig.<< (Koran 24:4-5)

Nu har vi set, at Koranen helt tydeligt viser, at Allah befaler piskeslag. Men som nævnt før er steningen slet ikke omtalt i Koranen.

 

Hvordan Ibn Abbas har forstået koranverser om piskeslag

Vi har lige set i Koranen, at Allah siger, at der skal 100 piskeslag for sex udenfor ægteskab. Og at dem, der retter beskyldninger mod kvinder, uden at have fire vidner, skal straffes med 80 piskeslag.

Læserne husker måske, at vi før et andet sted har forklaret hvad “tafsir” gik ud på, som er et slags hjælpemiddel for at lette læsningen af Koranen. (For uddybning se under afsnittet ”Om Koranen, hadithlitteratur og tafsir” ved at klikke her)

For at genopfriske det kort, så er tafsir en slags islamisk afhandling om at fortolke Koranen. Og den første tafsir blev skrevet af Ibn Abbas, som levede i 600-tallet og var fætter til selveste Muhammed, og Ibn Abbas kendte derfor den første generation af muslimer.

Hvordan forstod Ibn Abbas koranverser om piskeslag?

Tafsir af Ibn Abbas viser, at han har forstået koranverser om piskeslag sådan som det fremgår, nemlig at de 100 piskeslag skal være fysisk afstraffelse:

(Kilde: https://quranx.com/Tafsir/Abbas/24.2)

 

Og videre har Ibn Abbas også forstået det sådan, at de 80 piskeslag for at rette beskyldninger mod kvinder uden at have fire vidner, også er bogstaveligt med piskning:

(Kilde: https://quranx.com/Tafsir/Abbas/24.4)

 

Hadithlitteraturen om Muhammeds handlinger med piskeslag (og stening)

Hos muslimer bliver Koranen opfattet som Allahs direkte ord til Muhammed. Men hadithlitteraturen er en samling af ord og anekdoter af Muhammed, hvor muslimer får en indsigt i Muhammeds gøren og laden ved forskellige lejligheder. Og hadithlitteraturen er en vigtig del af islam. For hvorfor beder muslimer, som de gør? Ikke fordi Koranen fortæller dem, hvordan de skal bede, for det er nemlig hadithlitteraturen, der fortæller hvordan.

Hvordan agerede Muhammed i en situation, hvor mennesker var involvereret i sex uden ægteskab?

Som vi snart skal se, viser hadithlitteraturen at Muhammed gik ind for både piskeslag… og stening.

Til læsernes orientering er hadithlitteraturen spækket med dusinvis af hadither om piskning og stening med hensyn til sex udenfor ægteskab, så her har vi blot udplukket seks eksempler blandt mange for lethedens skyld.

 

Eksempel 1: Muhammed fortæller om piskeslag og stening

Vi har en hadith fra Sahih Muslim, hvor Muhammed fortæller, at sex udenfor ægteskab straffes forskelligt alt efter om man er gift eller ugift:

>>Ubada b. as-Samit rapporterede:

Allahs Sendebud (ﷺ) for at sige: Modtag (lære) fra mig, modtag (lære) fra mig. Allah har bestemt en vej for dem (kvinder). Når en ugift mand begår utroskab med en ugift kvinde (de burde modtage) hundrede piskeslag og forvisning i et år. Og i tilfælde af at en gift mand begår utroskab med en gift kvinde, skal de modtage hundrede piskeslag og stenes til døde.<< (Sahih Muslim 1690a: https://sunnah.com/muslim:1690a)

 

Eksempel 2: Piskeslag til ugift mand og stening af utro gift kvinde

Vi har en hadith fra Sahih al-Bukhari, der viser, at Muhammed gik ind for piskeslag og stening alt efter om man var gift eller ugift:

>>Fortalt af Abu Huraira og Zaid bin Khalid Al-Juhani:

En beduin kom og sagde: “O Allahs Sendebud (ﷺ)! Døm mellem os i henhold til Allahs love”. Hans modstander rejste sig og sagde: “Han har ret. Døm mellem os i henhold til Allahs love”. Beduinen sagde: “Min søn arbejdede for denne mand, og han begik ulovlig seksuelt samkvem med hans kone. Folk fortalte mig, at min søn skulle stenes ihjel; så i stedet for det, betalte jeg en løsesum på hundrede får og en slavepige for at redde min søn. Så spurgte jeg de lærde, der sagde: ’Din søn skal piskes hundrede piskeslag og skal sendes i eksil i et år’.”

Profeten (ﷺ) sagde: “Ingen tvivl om at jeg vil dømme mellem jer i henhold til Allahs love. Slavepigen og fårene skal tilbage til dig, og din søn får hundrede piskeslag og et års eksil”. Han henvendte sig derefter til nogen og sagde: “O Unais! Gå til konen af denne (mand) og sten hende ihjel”. Så gik Unais og stenede hende til døde. << (Sahih al-Bukhari 2695: https://sunnah.com/bukhari:2695)

 

Eksempel 3: Stening af en mand

Her har vi en hadith fra Sahih Muslim, der viser, at en mand, der havde sex med en andens families slavepige, blev dømt til døde ved stening efter ordre fra Muhammed:

>>Ibn Abbas rapporterede, at Allahs Apostel (ﷺ) sagde til Ma’iz b. Malik:

Er det sandt, hvad der har nået mig om dig? Han sagde: Hvad har nået dig om mig? Han sagde: Det er nået til mig, at du har begået (utroskab) med dens-og-dens slavepige? Han sagde: Ja. Han (fortælleren) sagde: Han vidnede fire gange. Han (den Hellige Profet) udtalte derefter om ham, og han blev stenet (til døde).<< (Sahih Muslim 1693: https://sunnah.com/muslim:1693)

 

Eksempel 4: Angrende flygtende mand blev indhentet og stenet ihjel

Den her hadith er fra Sahih al-Bukhari, der viser, at angre ikke fritager en fra at blive stenet ihjel:

>>Fortalt af Abu Huraira:

En mand kom til Allahs Sendebud (ﷺ), mens han var i moskeen, og han kaldte på ham og sagde: “O Allahs Apostel! Jeg har begået ulovligt seksuelt samkvem.'” Profeten (ﷺ) vendte sit ansigt til den anden side, men den mand gentog sin udtalelse fire gange, og efter at han havde vidnet mod sig selv fire gange, kaldte Profeten (ﷺ) på ham og sagde: “Er du gal?” Manden sagde: “Nej.” Profeten (ﷺ) sagde: “Er du gift?” Manden sagde: “Ja.” Så sagde profeten (ﷺ): ‘Tag ham væk og sten ham til døde.’

 

Jabir bin ‘Abdullah sagde: Jeg var blandt dem, der deltog i at stene ham, og vi stenede ham på Musalla’en. Da stenene foruroligede ham, flygtede han, men vi indhentede ham i Al-Harra og stenede ham til døde.<< (Sahih al-Bukhari 6815, 6816: https://sunnah.com/bukhari:6815)

 

Eksempel 5: Angrende mand og angrende mor skal fortsat stenes 

Denne hadith fra Sahih Muslim viser endnu en gang, at hvis en muslim angrer sine handlinger, så giver det slet ikke fribillet fra at blive stenet ihjel, og heller ikke når det gælder en nybagt mor:

>>Abdullah f. Buraida rapporterede på sin fars autoritet, at Ma’iz f. Malik al-Aslami kom til Allahs Sendebud (ﷺ) og sagde:

Allahs Sendebud, jeg har lavet fejl; Jeg har begået utroskab, og jeg ønsker inderligt, at du skal rense mig. Han sendte ham væk. Den følgende dag kom han (Ma’iz) igen til ham og sagde: Allahs Sendebud, jeg har begået utroskab. Allahs Sendebud (ﷺ) sendte ham væk for anden gang og sendte ham til sit folk og sagde: Ved du, om der er noget galt med hans sind. De nægtede sådant noget om ham og sagde: Vi kender ham ikke som andet end som en klog god mand iblandt os, så vidt vi ved. Han (Ma’iz) kom for tredje gang, og han (den Hellige Profet) sendte ham, som han havde gjort før. Han spurgte om ham, og de fortalte ham, at der ikke var noget galt med ham eller hans sind. Da det var fjerde gang, blev der gravet en grøft for ham, og han (den Hellige Profet) afsagde dom over ham, og han blev stenet.

 

Han (fortælleren) sagde: Der kom til ham (den Hellige Profet) en kvinde fra Ghamid og sagde: Allahs Sendebud, jeg har begået utroskab, så rens mig. Han (den Hellige Profet) afviste hende. Den følgende dag sagde hun: Allahs Sendebud, hvorfor afviser du mig? Måske sender du mig væk, som du afviste Ma’iz. Ved Allah, jeg er blevet gravid. Han sagde: Nå, hvis du insisterer på det, så gå væk, indtil du føder (barnet). Da hun blev født, kom hun med barnet (i svøbt) i en klud og sagde: Her er barnet, som jeg har født. Han sagde: Gå bort og die ham, indtil du vænner ham fra. Da hun havde vænnet ham fra, kom hun til ham (den Hellige Profet) med barnet, som holdt et stykke brød i hånden. Hun sagde: Allahs Apostel, her er han, da jeg har vænnet ham fra, og han spiser mad. Han (den Hellige Profet) betroede barnet til en af muslimerne og udtalte derefter straf. Og hun blev lagt i en grøft op til brystet, og han befalede folk, og de stenede hende. Khalid b Walid kom frem med en sten, som han smed mod hendes hoved, og der sprøjtede blod i ansigtet på Khalid, og han forbandede hende. Allahs Apostel (ﷺ) hørte hans (Khalids) forbandelse over hende. Derpå sagde han (den Hellige Profet): Khalid, vær mild. Ved Ham, i Hvis Hånd mit liv er, har hun gjort en sådan anger, at selv hvis en uretmæssig skatteopkræver skulle angre, ville han være blevet tilgivet. Så gav han befaling om hende, bad han over hende, og hun blev begravet.<< (Sahih Muslim 1695b: https://sunnah.com/muslim:1695b)

 

Eksempel 6: Stening af en anden angrende mor

Ligesom vi i forrige eksempel kunne læse, at Muhammed ikke stenede gravide kvinder, men ventede til efter at de havde født og efter at barnet var vænnet fra, har vi en anden hadith, der understreger praksissen endnu en gang.

Denne hadith er fra Sahih Muslim:

>>Imran f. Husain rapporterede, at en kvinde fra Juhaina kom til Allahs Apostel (ﷺ), og hun var blevet gravid på grund af utroskab. Hun sagde:

Allahs Apostel, jeg har gjort noget som (foreskrevne straf) skal pålægges mig, så pålæg det. Allahs Apostel (ﷺ) kaldte på hendes herre og sagde: Behandl hende godt, og når hun føder, bring hende til mig. Han gjorde i overensstemmelse hermed. Så udtalte Allahs Apostel (ﷺ) sin dom over hende, og hendes tøj blev bundet omkring hende, og så befalede han, og hun blev stenet til døde. Han bad derefter over hende (døde lig). Derpå sagde Umar til ham: Allahs Apostel, du beder for hende, selvom hun havde begået utroskab! Derpå sagde han: Hun har gjort en sådan omvendelse, at hvis det skulle deles mellem halvfjerds mænd i Medina, ville det være nok. Har du fundet nogen bedre angre end dette, at hun ofrede sit liv for Allah, den Majestætiske?<< (Sahih Muslim 1696a: https://sunnah.com/muslim:1696a)

Nu har vi set på seks eksempler fra hadithlitteraturen, der viser, at Muhammed gik ind for piskeslag og stening.

 

Hvordan muslimske apologeter vil forsvare deres religion

Vi har set, at formaninger om piskeslag (Koranen og hadithlitteraturen) og stening (hadithlitteraturen) er en del af islam.

I og med stening ikke er omtalt i Koranen, men ”kun” i hadithlitteraturen, skal vi derfor ikke have fokus på det. Lad os koncentrere os udelukkende om piskeslag her.

Et seriøst spørgsmål til muslimer bør være dette: Lyder koranverser om piskeslag som noget en alvidende guddom ville have sagt til Muhammed? Eller lyder det som noget en bedrager fra 600-tallets Arabiske Halvø ville have opdigtet?

Nogle muslimer vil acceptere islams lære om piskeslag (og/eller stening) siden det er en del af islam. For hvem har den frækhed at vove at gå imod den almægtige Allahs direkte ord eller imod Muhammeds lære?

Men mange andre muslimer derimod er “moderne” og vil ikke acceptere, at piskeslag (og stening) skal anvendes som straffemetode, og derfor vil de bruge apologetiske tricks.

Der er to slags apologetiske forsvar:

(1) Den ene gruppe af apologeter vil kategorisk afvise, at piskeslag nogensinde har været en del af islam, og derfor vil de insistere på, at de koranverser om piskeslag var ment metaforisk.

(2) Den anden gruppe af apologeter derimod accepterer, at piskeslag har været en del af islam, men så vil de prøve at redde det ved at postulere, at selve straffemetoden med piskeslag ikke var ment for evigt og derfor ikke gælder mere i dag.

Nuvel. Lad os gennemgå deres apologetiske forklaringer.

 

(1) Første apologetisk forklaring: ”Det var ment metaforisk”

Den første apologetisk forklaring går som bekendt ud på at argumentere, at koranverser om piskeslag var ment metaforisk. Altså, underforstået at Allah talte i metafor. Dermed har den aldrig været en del af islam, påstår de.

Hvordan vil de argumentere for deres sag?

De vil hæfte sig ved, at den anden korantekst ved 24:4-5 står der, at det kræver fire vidner for at beskylde kvinder for ægteskabsbrud. Og siden det kræver hele fire vidner, der har set selve sex-akten i soveværelset, er det ifølge deres logik praktisk umuligt at piskeslag kan finde sted i praksis. Derudover mener islam-apologeter også, at siden Allah flere gange i Koranen omtaler sig selv som ”barmhjertig”, ville ingen barmhjertig guddom gå ind for piskeslag. Med andre ord er deres logik, at når Allah siger noget i retning af ’100 piskeslag for ægteskabsbrud!’, så er det bare et billedsprog, hvor Allah prøver at kommunikere metaforisk at ægteskabsbrud er meget forkert, og at Allah ikke mener det bogstaveligt med at piske mennesker til blods som straf.

Der er tre kritikpunkter mod denne apologetiske forklaring:

Vi har allerede gennemgået problemet med apologeters insisteren på omfortolkning af Allahs ord i Koranen. (Se under afsnittet ”Problemet med apologeters insisteren på omfortolkning af Allahs ord i Koranen” ved at klikke her).

Det første kritikpunkt er, at en omfortolkning ville underminere Koranen i det hele taget. For når Allah i Koranen siger, at der skal piskeslag for sex udenfor ægteskabet, og de muslimske apologeter pludseligt insisterer på, at Allah ikke mente det bogstaveligt, men metaforisk, så kan det kun betyde én af disse to ting:

(1) Enten betyder det, at Koranen er dårlig formuleret, og dermed betyder det, at Allah har formuleret sig klodset i Koranen. – Dette er utænkeligt for muslimer, for Allah er en ALVIDENDE guddom og laver ikke fejl ved at formulere sig klodset.

(2) Eller det betyder, at Koranen er vildledende, og dermed betyder det, at Allah har en intention om at vildlede folk med et vildledende sprog i Koranen. – Dette er også utænkeligt for muslimer, for Allah har ingen intention om at vildlede med et vildledende sprog, så folk ikke kan stole på indholdet i Koranen.

Der er ikke en tredje valgmulighed, er der?

En insisteren på omfortolkning af Allahs ord i Koranen ville simpelthen underminere Koranen aldeles, hvis man tænker konsekvensen til enden.

Desuden i det selvsamme kapitel om piskeslag siger Koranen selv indledningsvis helt sort på hvidt: ”En sura, som Vi har sendt ned og gjort forpligtende. I den har Vi sendt tydelige tegn ned. Måske lader I jer påminde!” (Koran 24:1-2), og sådan et sprogbrug lyder helt bestemt ikke som om, koranverser om piskeslag var ment metaforisk.

Det andet kritikpunkt er, at selv tafsir af Ibn Abbas, som var Muhammeds fætter og som kendte den første generation af muslimer, bekræfter, at koranverser om piskelslag blev forstået bogstaveligt.

Det tredje kritikpunkt er, at også hadither fra Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim viser, at Muhammed gik ind for piskeslag (samt stening).

Nu vil de muslimske apologeter måske stadigvæk insistere på, at koranverser om piskeslag fortsat skal læses metaforisk, og at Ibn Abbas og haditherne er dubiøse, og helt konkret vil de fortsat hæfte sig ved, at det kræver hele FIRE VIDNER i soveværelset, der har set det seksuelle akt, før der kan være tale om piskning, og derfor vil piskningen aldrig kunne finde sted i praksis, hævder de. Men denne apologetisk forklaring er ikke godt gennemtænkt, da man slet ikke behøver fire vidner i det hele taget: For hvad nu hvis manden/kvinden selv frivilligt indrømmer og angre, at de har dyrket sex udenfor ægteskabet? Og hvad nu hvis den muslimske kvindes mave begynder at bule og hun ikke længere kan skjule, at hun er blevet bollet tykt udenfor ægteskabet? – Hvordan undgår man at straffe disse?

 

(2) Anden apologetisk forklaring: ”Piskeslag var ikke ment for evigt”

Den anden apologetisk forklaring tager udgangspunkt i at anerkende at koranverser om piskeslag var ment bogstaveligt, men prøve at redde det ved at hævde ud af den blå luft, at koranverser om piskeslag som straffemetode IKKE VAR MENT FOR EVIGT og derfor ikke gælder mere.

Med andre ord omfortolker de koranverser om piskeslag, hvor de uden teologisk belæg hævder, at Allah mente at staffemetoden med piskeslag kun gjald i en bestemt periode, men ikke mere i dag.

Der er tre kritikpunkter mod denne apologetisk forklaring.

Det første kritikpunkt er endnu en gang det samme problem med omfortolkningen, som vi har diskuteret før. Nemlig at en omfortolkning ville underminere Koranen i det hele taget til at begynde med. For når Allah i Koranen siger, at sex udenfor ægteskabet skal straffes med piskeslag, og de muslimske apologeter pludseligt omfortolker det og siger, at Allah ikke mente at straffemetoden med piskeslag skulle gælde for evigt, så kan det kun betyde én af disse to ting: (1) Enten har Allah formuleret sig klodset i Koranen. Og dette er utænkeligt for muslimer, for Allah er en ALVIDENDE guddom og laver ikke fejl ved at formulere sig klodset. Eller (2) det må betyde at Allah har en intention om at vildlede folk med et vildledende sprog i Koranen. Og dette er også utænkeligt for muslimer, for Allah har ingen intention om at vildlede med et vildledende sprog, så folk ikke kan stole på indholdet i Koranen. Så atter en gang til ville en omfortolkning simpelthen underminere Koranen fuldstændigt, hvis man tænker konsekvensen til enden.

Det andet kritikpunkt er, at hvis en muslim nonchalant kan ophæve Allahs formaning om piskeslag bare sådan uden videre med den søforklaring at det ”ikke var ment for evigt og derfor ikke gælder mere”, da er der faktisk heller ikke grund til, at andre muslimer også kan argumentere for, at andre koranverser om homofili, ægteskabsindgåelse eller utroskab heller ikke var ment for evigt. Med sådan en tilgang kan man også argumentere for at forbuddet mod homosex heller ikke var ment for evigt.

Det tredje og sidste kritikpunkt er, at selve hele præmissen bag denne apologetisk forklaring kræver, at man accepterer at Muhammed og den første generation af muslimer har praktiseret piskeslag, og allerede her ligger problemet: Mange muslimer vil blive stødt og afvise sådan en apologetisk forklaring, da de ikke vil acceptere, at piskeslag i det hele taget har været en del af islam på et tidspunkt. Som bekendt skal islam forestilles at have en ”perfekt tidløs moral”. Så hvordan kan man hævde, at islam har perfekt tidløs moral og på samme tid acceptere at piskeslag på et tidspunkt var en del af islam?