Koranen siger, at bjergene forhindrer jordskælv
Vi har før i en anden artikel, Allah ”satte” bjergene oppefra, diskuteret, at bjergene dannes ved at pladerne under jorden rykker og støder mod hinanden, og derved presses det op og at bjergene så opstår på sigt, og at den geologiske proces tager millioner af år. Allerede nu er der bjerge, der bliver ved med at vokse eller forfalde, fordi der er geologisk aktivitet under jorden.
Selvom bjergene ser solide og stille ud, så forhindrer de slet ikke jordskælv. Bjergene skabes faktisk netop på grund af jordskælv. Fordi pladerne under jorden rykker og støder mod hinanden.
Men Muhammed har fået påstået åbenbaringer, der siger, at bjergene forhindrer jordskælv:
>>Han satte urokkelige bjerge på jorden, så den ikke ryster under jer, og floder og veje; måske lader I jer retlede! -<< (Koran 16:15)
og
>>På jorden satte Vi urokkelige bjerge, så den ikke skulle ryste under dem, og Vi lavede bjergpas som veje derpå. Måske vil de lade sig retlede!<< (Koran 21:31)
og
>>Han skabte himlene uden synlige støtter og satte urokkelige bjerge på jorden, så at den ikke skulle ryste under jer,…<< (Koran 31:10)
Allah har virkelig begrænset geologisk viden, og dette er endnu et bevis for at Muhammed opdigtede sine åbenbaringer, siden en alvidende guddom aldrig ville sige sådan noget ævl om at bjergene forhindrer jordskælv.
For fakta er, at jordskælv finder sted ved bjergene, og det er dokumenteret adskillige gange. For eksempel så sent som den 6. februar 2023 fandt der et omfattende jordskælv ved den sydlige del af Tyrkiet tæt ved Syriens grænse med omfattende dødsfald og destruktion, selvom det var et bjergrigt område: