Et filosofisk problem med Vestens overlegenhed

Hvad muslimer tænker om islam og om vesterlændinge

En forudsætning for at forstå det filosofiske problem, der diskuteres her, forudsætter, at man forstår, hvad muslimer tænker om deres egen religion og om vesterlændinge.

Hvad tænker muslimer om islam? Muslimer er forskellige mennesker med forskellige meninger, men islamisk teologi er ret klart på det område. Islamisk teologi lærer muslimer, at i perioden 610-632 fik en araber fra Mekka ved navn Muhammed guddommelige åbenbaringer fra Allah, og at Allahs åbenbaringer for Muhammed er præserveret i Koranen, og at islam er den ultimative sandhed, som muslimer er indviet i.

Og hvad tænker muslimer om vesterlændinge? Igen er muslimer forskelligartet mennesker med forskellige holdninger, men islamisk teologi er igen ret klart på det område. Ud fra islamisk teologisk synsvinkel vil muslimer i et vist omfang acceptere mange dele af de kristnes teologi og som bekendt tilbeder de den samme guddom, men muslimer vil påminde, at de kristne ikke er helt perfekte i troen, som muslimerne er det med islam: For de kristne er forvirret og forløjet, når de tror, at Jesus var Guds søn, for Jesus var blot en ’ligegyldig’ profet, der forudsagde Muhammeds ankomst, og at det er sidstnævnte, Muhammed, der var den sidste og bedste profet.

Men Vesten er et moderne og højtudviklet samfund med høj grad af uddannelse af befolkningen, og sådan et moderne og rationelt samfund skaber naturligvis ateistiske tilbøjeligheder hos befolkningen, og derfor er mange vesterlændinge ateister (og/eller “kulturkristne” for den sags skyld). Hvad vil en muslim som regel tænke med udgangspunkt fra islamisk teologi om de ateistiske vesterlændinge? Disse ateister er værre end de kristne, for de kristne tror i det mindste på Gud og på Jesus, selvom de har en forvrænget opfattelse, men i det mindste er det bedre end de gudløse ateister, der slet ikke tror på noget!, vil det lyde fra den kant som regel.

Sats lidt på spidsen er den gennemsnitlige muslims opfattelse – set fra islamiske teologisk vinkel – at vesterlændinges kristne religion er defekt og ikke perfekt som islam, fordi de ikke anerkender Muhammed som en profet, og at vesterlændinge til dels også er dekadente med deres ateisme, og at vesterlændinge bør overgå til den ultimative sandhed i islam.

Der er bare en realitet, der skaber problemer for mange muslimer: Hvis islam er den ultimative sandhed, og den almægtige Allah sidder i himlen og vogter menneskeheden, og forventer at folk overgår til islam og anerkende Muhamed som den sidste og bedste profet, mens vesterlændinges kristne religion er defekt og for slet ikke at tale om deres ateisme, hvorfor i alverden er det Vesten, der er velstående, demokratisk, har bedste universiteter, har stærkeste militær og endda har stærk kulturel indflydelse, hvor hele verden fejrer jul, og som har givet den muslimske civilisation en kæberasler?

Hvis islam er den ultimative sandhed og muslimerne er frelste og indviet i Allahs religion, er det så ikke pudsigt, at det er det kristne Vesten, der endda har ateistiske elementer, der er fuldstændig overlegent islams civilisation?

Bør Allahs civilisation ikke være foran Vesten? Eller i det mindste som minimum bare være ligestillet, siden islam er universets sandhed?

Nogle eks-muslimske aktivister har fortalt, at Vestens overlegenhed over den muslimske civilisation har været en faktor, der bidrog til underminering af deres islamiske tro. Derfor skal vi udforske og udpensle denne problematik.

 

Hvilke lande er de mest udviklede og de mest tilbagestående i verden?

Der er ingen tvivl om, at Vesten er foran de muslimske lande. Måske det er passende at kigge på nogle forskellige data’er og/eller verdenskort for at få et hurtigt overblik.

 

Om verdens velstand:

Den schweiziske tænketank, Credit Suisse Research Institute, publicerede i 2019 deres årlige rapport om verdens velstand, og deres resultat var dette:

(Kilde: Research Institute Global wealth report 2019. Credit Suisse Research Institute. 2019. side 8: https://www.credit-suisse.com/media/assets/corporate/docs/about-us/research/publications/global-wealth-report-2019-en.pdf)

Vi kan udlede at Vesten, helt konkret Vesteuropa og Nordamerika (plus Australien og New Zealand), har den højeste grad af velstand. Østeuropa har været martreret af socialisme og planøkonomi i forbindelse med Den Kolde Krig og har ikke den samme velstand som Vesteuropa, men selv Østeuropa klarer sig bedre end det muslimske Nordafrika og Mellemøsten.

Så er det måske værd at bemærke, at Koranens fold har Kuwait, Bahrain, Qatar og Forenede Arabiske Emirater, der er velstående oliestater, men fælles for disse fire lande er netop, at de er OLIEstater: Uden deres olieforekomster og lille befolkningsstørrelse havde de ikke ligget der, hvor de er nu. Det sætter bare en tyk streg på det hele. Disse fire lande har desuden et lille befolkningsantal på sølle 5 millioner arabiske statsborgere fraregnet migrant-arbejdere til læsernes orientering.

Så praktisk talt er muslimske lande bagud Vesten i velstand.

 

Demokratiets udbredelse i verden:

Demokratiet går ud på, at den siddende magthaver kan væltes ved en fredelig afstemning, og det forudsætter respekt af basale menneskerettigheder.

Nyhedsmagasinet, The Economist, har lavet deres egen demokrati-indeks-undersøgelse i 2019, hvor de gav deres bud på demokratiets udbredelse, og resultatet var dette:

(Kilde: https://infographics.economist.com/2020/democracy-index-2019/map.html)

Det er en kendsgerning, at demokratiske institutioner har svært ved at slå rod i muslimske lande af en eller anden grund.

Finanskrisen i 2007-2008 forårsagede forarmelse mange steder, og med udbredelse af de mobile digitale kommunikationsplatforme som Facebook og smartphones opstod, helt uventet, det såkaldte ”Arabiske Forår” i en række lande i Mellemøsten og Nordafrika i 2010-2011, hvor en række demonstrationer i en række muslimske lande krævede afgang for de autoritære ledere. Bulletinerne i de vestlige medier gik ud på, at demokratiet endelige kunne tage over i den muslimske verden, men ved dagens dato her i 2022 er autoritære styreformer fortsat til stede.

 

Ranglisten over bedste universiteter:

Institutionen QS World University Rankings publicerede i 2022 en liste over de bedste universiteter i verden. Ranglisten over de 100 bedste universiteter toppes hovedsageligt af USA, nogle lande fra Europa og nogle fra Fjernøsten.

Det højest rangerede universitet fra et muslimsk land var King Abdulaziz University fra Saudi Arabien, der havde 109-pladsen.

Det betyder, at selv Københavns Universitet (79-pladsen) og Danmarks Tekniske Universitet (99-pladsen) har bedre universiteter end hele den muslimske verden tilsammen. Danmarks 6 millioner befolkning har besejret alverdens 1,8 mia. muslimer i at etablere højeste læreanstalter.

Ranglisten over de bedste universiteter i 2022 kan læses her: https://www.topuniversities.com/university-rankings/world-university-rankings/2022

 

Militærmagt i verden:

Militærmagt er desværre en faktor i verden den dag i dag, og den kan fortælle om et lands evne til at forsvare sig eller angribe andre for at skabe sig geopolitiske fordele. Selvom militarisme ikke nyder appel i Vesten, så er et stærkt militær desværre en nødvendighed for at opretholde orden og forsvare en stats ve og vel.

Hvad kan vi udlede om verdens militærmagter?

Den ubestridte konge er naturligvis USA, der er verdens eneste supermagt, og som med længden er foran efterfølgeren, der er Rusland. Top-10-listen over de lande med stærkeste militær så således ud i 2014: USA, Rusland, Kina, Indien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Tyrkiet, Sydkorea og Japan. Den fulde liste kan ses her: https://www.businessinsider.com/the-worlds-most-powerful-militaries-2014-12?r=US&IR=T

Fem lande er vestlige/kristne, mens kun ét land er muslimsk.

 

Om blød magt (kulturelle magt)

Indenfor historiefaget, statskundskaben og sociologien taler man om begreber ”blød magt” som i modsætning til ”hård magt”. Når vi snakker om militærinvasioner, krigstrusler eller truer med økonomiske og politiske tiltag, så er der tale om ”hård magt”. Men når man kan inspirere og sprede værdier via kultur, så er der tale om ”blød magt”.

Mange muslimer ved hvem eller hvad Elvis Presley og ”Desperate Housewives” dækker over. Tyske bilmærker og teknologi i form af BMW, Mercedes-Benz og Porsche er bestemt verdenskendte. Hele verden fejrer jul, valentinsdag og nytårsfejring. Vesten har altså ”blød magt” over den muslimske civilisation (og resten af verden).

Men det omvendte, hvor den muslimske civilisation har noget ”blød magt” at give til Vesten (og resten af verden), er nærmest ikkeeksisterende. Spurgte man 100 tilfældige etniske danskere, italienere eller amerikanere om de vidste, hvem Abdel Halim Hafez er, da ville de allerfleste slet ikke vide, at det er navnet på Mellemøstens arabiske pendant til amerikanernes Elvis Presley, da Abdel Halim Hafez var – og er – den mest berømte arabiske sanger nogensinde. Spurgte man de tilsvarende 100 etniske danskere, italienerne eller amerikanere om de vidste, hvad ”Bab Al-Hara” er, da ville de fleste måske spekulere at det er navnet på et lokalt shawarma-grillbar, når det faktisk er en populær arabisk serie på samme måde som ”Desperate Housewives” er/var det.

Hele humlen er, at der er ingen tvivl om, at Vestens bløde magt er langt mere omfattende og gennemgribende, end den muslimske civilisation kan tilbyde.

 

Muslimers undskyldninger for at omgå, at Vesten er overlegent den muslimske verden

Der er ingen tvivl om, at Bibelens civilisation – der endda er ’ateistisk’ – er med flere længder foran Koranens civilisation. De europæiske folkeslag, formet af Jesus Kristus’ åg gennem århundreder, har besejret de muslimske folkeslag, formet af Muhammeds spidse kløer: Vesten har en svulmende velstand, udbredt demokrati, bedste universiteter, stærkeste militær og for slet ikke at nævne blød magt.

Sådan en realitet underminerer mange muslimers tro: For i betragtning af at Koranen og den islamiske teologi gør det ret klart, at islam er den ultimative sandhed, og at de kristne og vantro er på afveje, så er det pudsigt, at det kristne/ateistiske Vesten er overlegent den muslimske civilisation.

Derfor vil de muslimske apologeter komme med forskellige undskyldninger og bortforklaringer, så de kan opretholde deres religions værdighed over det faktum, at de kristne har skabt umanerligt bedre samfundsmodel og velstand end muslimerne har. Typisk bruger de fem undskyldninger, og dem vil vi gennemgå her.

 

Undskyldning 1: ”Der er også tilbagestående kristne lande!”

Den typisk undskyldning muslimske apologeter bruger er at pege på tilbagestående kristne lande, f.eks. i Latinamerika og Afrika, og på den måde affeje Vestens overlegenhed.

Fordi Bibelens civilisation har en letvægter i både Latinamerika og Afrika, der ikke er sværvægter som Vesten, er apologeters logik derfor, at Vestens overlegenhed er nulstillet.

Men sådan en tilgang ignorerer fortsat, at Bibelens fold alligevel har klaret sig bedre end Koranens fold: Bibelen har én sværvægter i Vesten og en letvægter i henholdsvis Latinamerika og Afrika, hvor imod Koranens fold kun har letvægter og letvægter i Nordafrika og Mellemøsten/Asien. Så er det korrekt nok, at der er velstående muslimske (OLIEstater) som Kuwait, Bahrain, Qatar og Forenede Arabiske Emirater, men disse har et lille befolkningsantal, som blot er lidt mindre end lille Danmarks befolkningstal.

Groft sagt er 1/3 af den kristne verden højtudviklet, mens det for muslimernes tilfælde er nærmest 0/3. De muslimske apologeter kunne have en pointe, hvis også 1/3 af muslimske lande var højtudviklet ligesom Vesten, men det er netop ikke tilfældet.

 

Undskyldning 2: ”Vi har ikke implementere islamiske værdier korrekt!”

En anden typisk undskyldning muslimske apologeter måtte have er at påstå, at det skyldes at muslimske lande ikke har implementeret “islamiske værdier” korrekt, og dermed ikke anerkende, at ”muslimske lande” i massevis har fejlet, da disse lande alligevel ikke har været helt korrekt “islamiske”.

Sådan et argument er stort set identisk med når de snotdumme desillusionerede marxister skal prøve at forklare, hvorfor socialistiske/kommunistiske stater med marxistisk politik har fejlet gang på gang, og her vil de automatisk svare, at det skyldtes, at man ikke havde implementeret Karl Marx’ lære korrekt, og at alle de fejlslagne socialistiske/kommunistiske stater ikke har været “rigtig socialisme”.

Der er to problemer med de muslimske apologeters undskyldning:

Det første problem er, at Mellemøsten (og Nordafrika) faktisk er blevet mere ”islamistisk” de seneste årtier. Lad os gennemgå lidt grundlæggende historielektion om moderne Mellemøstens historie: I løbet af 1900-tallet blev Mellemøsten besat af europæiske kolonimagter, og vestlige levevis blev adopteret af muslimerne efterhånden. Det var slet ikke usædvanligt, at se kys mellem to kønne i arabiske film, og tilmed kunne kvinder og mænd svømme sammen, og det blev naturligt at kvinder gik i knælange kjoler, mens det muslimske tørklæde slet ikke var normalt i gadebilledet dengang. Mange islamistisksindede personer som Hassan al-Banna (død 1949) og Sayyid Qutb (død 1966) kritiserede denne udvikling og mente at samfundet skulle genislamiseret. Men de blev grint ad i første omgang af muslimerne. Men det skete bare det, at årtier gik uden at de muslimske stater kunne opnå samme levestandard som Vesten. Oven i købet kom araberne i tre store krige mod det lillebitte jødiske Israel i 1948, 1967 og 1973 og alle gange tre tabte araberne til store ydmygelse for deres stolthed. Flere og flere muslimer begyndte nu at blive lydhøre over for islamiske tankerier om at samfundet skulle genislamiseret. Året 1979 er et nøgletal og her formåede en muslimsk shia-præst, Ruhollah Khomeini (død 1989) at overtage magten i Iran og landet blev gennemsyret af islamisk religion i stort set alle facetter. Og mens iranerne havde en variant af shia-islamisme, så adopterede sunni-muslimerne og tilpassede sådan en ideologi i sunni-retningen. Og i dag er denne islamistiske tankegang blevet mainstream i kulturen hos muslimerne i Mellemøsten, og derfor har vi kønsadskilt svømning og tørklæde i massevis. – Så apologeternes undskyldning om, at man ikke har implementeret “islamiske værdier” er faktuelt ukorrekt, for Mellemøsten (og Nordafrika) er altså blevet islamiseret for hvert årti, der er gået de sidste par årtier uden at muslimske lande har opnået samme levestandard som Vesten.

Det andet problem med apologeternes undskyldning er, at selv hvis de insisterer på, at den muslimske verden ikke har implementeret “islamiske værdier” korrekt og at det er derfor, det er gået galt, så er problemet fortsat, at den muslimske verden stadigvæk er mere islamiske end Vesten. For hvis en muslimsk apologet synes, at den muslimske verden kun er f.eks. 50% perfekt islamisk, så vil den muslimske verden fortsat være mere islamisk end Vesten, der er 0% islamisk, og alligevel er det det uislamiske Vesten, der har trukket det længste strå. Det siger ligesom sig selv.

 

Undskyldning 3: ”Muslimerne var foran Vesten i Middelalderen, så det er bare midlertidigt!”

En tredje typisk undskyldning muslimske apologeter bruger er at læne sig ad den udslidte myte om ”den mørke Middelalder” af Europa: Man hævder, at Vesten var tilbagestående i Middelalderen, og den muslimske civilisation var foran Vesten dengang på samme måde som Vesten er foran den muslimske verden i dag, og at Vestens tilstand derfor er midlertidigt.

Ovenstående undskyldning hviler på to præmisser: (1) Europæisk Middelalderen var en primitiv mørk tid for vesterlændinge med nul udvikling og lærdom. (2) Den muslimske civilisation var overlegent Vesten dengang i Middelalderen.

Problemet er bare, at begge disse ovenstående to præmisser er faktuelt forkerte.

Narrativen om europæisk ”mørke Middelalder” er netop en MYTE, der lever i populærkulturen, og som er afvist af historikere. Det korte af det lange er – for ikke at bruge spaltevis af brødteksten her til emnet – at narrativet om ”den mørke Middelalder” er opstået af folk fra 1700-tallet, fordi de ville fremhæve deres nutidige fortræffeligheder, og derfor har myten overlevet i populærkulturen selvom myten er afvist af de lærde og historikere. Se eventuelt her,[1] her[2] og her[3]. – Så påstanden om at den muslimske civilisation var foran Vesten i Middelalderen er simpelthen baseret på en myte om det påstået ”mørke Middelalder”, der ikke bliver accepteret af historikere længere.

Påstanden om at muslimerne på et tidspunkt var foran europæerne på samme måde som Vesten er foran den muslimske verden i dag er også faktuelt ukorrekt, da Vestens nuværende velstand faktisk er HIDTIL USET i verdenshistorien. I Italien startede Den Videnskabelige Revolution (ca. 1550-1700), der revolutionerede måden man bedrev videnskab på, og senere i England opstod Den Industrielle Revolution (fra ca. 1760-1850), og dette havde den effekt at europæernes samfund blev industrialiseret og effektive i produktion. Derfor blev Vesten den første industrialiseret civilisation, der gav andre civilisationer baghjul. Vestens nuværende velstand er HIDTIL USET i verdenshistorien, og muslimerne har aldrig på noget tidspunkt før været foran vesterlændinge på samme måde som vesterlændinge er foran muslimerne (og andre civilisationer) i dag.

Afslutningsvis ville det heller ikke give megen mening, selv hvis apologeter insisterede på at holde fast på myten om den europæiske ”mørke Middelalder” og at muslimerne var foran europæerne på et tidspunkt. Fordi det er NUET, der gælder. Selv hvis vi for argumentets skyld gav de muslimske apologeter ret i at europæerne var bagud i Middelalderen, da ville det slet ikke løse problemet. For islam ville fortsat stå med et forklaringsproblem: Hvis islam er den ultimative sandhed, hvorfor er Vesten alligevel overlegent muslimernes civilisation nu her og de sidste 200-300 år?

 

Undskyldning 4: ”Vesten er blevet rig pga. slaveriet”

En fjerde typisk undskyld de muslimske apologeter bruger er at påstå helt frejdigt og uden at have sat sig ind i grundlæggende historiekundskab, at Vestens nuværende velstand skyldes slaveriet. Vesten har haft intensivt og omfattende brutalt slaveri, og dét er forklaringen på Vestens velstand, som er kommet på uhæderligt vis, lyder deres argument.

Der er tre problemer med ovenstående bavl.

For det første er slaveriet ikke en opfindelse af ”Den Hvide Mand” eller af europæerne, da slaveriet har været praktiseret i stort set alle afkroge af hele verden og af (næsten) alle kulturer. Herunder naturligvis den muslimske.

For det andet har selv muslimerne praktisereret slaveri gennem historien. Lad os bare repetere grundlæggende historiefaglig fakta fra en anden artikel her:

CITAT START

>>…så er problemet desuden også, at en granskning af muslimernes egen historie slet ikke efterlader et indtryk af, at den muslimske verden var imod slaveri og ønskede en gradvis afskaffelse. Gennem historien har muslimerne praktiseret slaveri på fuld blus:

I 869-883 fandtes Zanj-oprøret, hvor sorte slaver gjorde oprør og sled på Abbaside-kalifatet, før oprøret blev knust. Osmannerriget var kendt for deres slaveri, som var integreret del af deres stat.

I det østlige Afrika blev islam spredt mestendels takket være bestræbelser af en arabisk imam og slavehandler ved navn Sayyid Said, hvor han i 1840 etablerede en base på Zanzibar – en ø øst for dagens Tanzania – og sammen med sine balochianske muslimske lejesoldater fik han kontrol over meget af Afrikas østlige kystområder, og der bedrev de systematisk slavefangst, hvor sorte blev solgt til araberne og tyrkerne, eller brugte dem som slavearbejder.

Sokoto-kalifatet var en muslimsk stat i Afrika i 1800-tallet, der fangede alle ikke-muslimske afrikanere som slaver, og antallet af slaver i det kalifat er vurderet til at være et sted mellem 1 mio. og 2,5 mio, og det blev kun overgået af Sydstaterne i USA.

Den franske-senegalesiske antropolog Tidiane N’Diaye har i sit værk, ”Det tilslørede folkemord – den arabiske slavehandel i Afrika”, vurderet at mindst 17 millioner sorte afrikanere blev tvunget til slaveri, og at mindst tre gange så mange sorte blev dræbt som følge af muslimske angreb på landsbyer, hungersnød og sygdomme som følge af opløste samfund.

Faktisk selv islams allervigtigste personlighed, Muhammed, accepterede og praktiserede slaveriet og specifikt også sexslaveri.

Så overordnet set har den muslimske civilisation slet ikke demonstreret noget som helst en evne til at ende slaveri, før de (kristne) vesterlændinge og deres institutioner begyndte at afskaffe slaveriet effektivt i 1800-tallet, og endda tvang muslimerne til at holde op.<<

CITAT SLUT

For det tredje praktiserede selv Muhammed slaveri og specifikt sexslaveri.

Hvis slaveri er årsagen til Vestens velstand, sådan som de muslimske apologeter påstår, så bør den muslimske civilisation (og stort set alle andre civilisationer) også være ligeså velstående som Vesten, siden slaveri blev praktiseret af alle.

 

Undskyldning 5: ”Vesten er foran den muslimske verden pga. kolonisering!”

Den sidste undskyldning apologeter bruger er igen at udstille sin historieløshed endnu engang og påstå, at Vestens velstand skyldes kolonisering.

Men endnu en gang: Erobring af andres territorium er slet ikke en original vestlige opfindelse, da muslimernes egen historie selv er fyldt med krige, erobringer, udnyttelse og ødelæggelser af andre kulturer.

Eksemplerne er adskillige:

I 600-tallet og begyndelse af 700-tallet erobrede muslimerne et kæmpe område fra Spanien hele vejen til Nordindien, hvor socioøkonomisk diskrimination af ikke-muslimer eller tvangskonversion fandt sted forskellige steder.

I 700-tallet blev muslimernes ekspansion mod Europa stoppet af frankerne og byzantinerne. I tidsrummet 721-759 kom muslimerne og frankerne i en række forskellige slag og plyndringer, hvor frankerne formåede at smide muslimerne ud af Frankrig.

I 717-718 forsøgte arabiske muslimer at erobre det kristne Konstantinopel, hovedstaden i Byzans, men som mislykkedes, og først da Byzans blev svækket i 1200-tallet formåede de tyrkiske muslimer til sidst at hapse Konstantinopel i 1453, og herefter blev det tyrkiske Osmannerriget et muslimsk imperium, der kontrollerede det sydlige og østlige Middelhavsområder og Balkan, og forsøgte ved to lejligheder at erobre Wien i 1529 og 1683, men som mislykkedes i begge tilfælde.

Muslimernes erobring af Afghanistan og Nordindien er også fyldt med historier om ødelæggelser af buddhistiske og hinduistiske kloster.

Muslimerne bedrev også intensiv slaveri i Afrika som nævnt før.

Selv Muhammed var en krigsherre, der erobrede områder og fornøjede sig med karavaneplyndringer.

Det er korrekt, at vesterlændinge på et tidspunkt i 1800-tallet og begyndelse af 1900-tallet formåede at erobre det meste af den muslimske verden, men dette skyldes ikke, at Vesten var imperialistisk, mens muslimske imperier ikke var det. Årsagen til at de muslimske stater eller imperier ikke erobrede Vesten skyldes ganske enkelt, fordi de ikke kunne, ikke fordi de ikke ville.

Desuden kan Vestens kolonisering af den muslimske verden i 1800-tallet og begyndelse af 1900-tallet slet ikke være årsagen til Vestens overlegenhed i dag, da tidsperioden slet ikke hænger sammen i det hele taget til at begynde med: Vesten var allerede videnskabeligt og økonomisk overlegent den islamiske civilisation, da erobringen af Nordafrika og Mellemøsten begyndte i 1800-tallet.

 

Selv jødestaten Israel er overlegent den muslimske civilisation

Det er ikke kun Bibelens civilisations overlegenhed overfor Koranens civilisation, der er underminerende for den islamiske religion. Også Toraens civilisation i form af miniputstaten Israel underminerer den muslimske religion af samme årsag.

Hvad tænker muslimer om jøder? Igen: Muslimer er forskellige mennesker og har derfor divergerende meninger. Men islamisk teologi er ret klart på det område her: I lighed med de kristne har jøderne fat i mange pointer med deres jødiske religion, men jøderne er også forvirret og forløjet, for de har ikke fattet, at Muhammed var den sidste profet og bedste profet.

Siden staten Israel blev oprettet i 1948 har araberne satset på tre store udslettelseskrig mod Israel i 1948, 1967 og 1973, og alle gange tre er endt med israelsk sejr.

Nu vil de muslimske apologeter måske i affekt påstå, at USA hjalp Israel, men den er letkøbt: I den første krig hjalp USA slet ikke Israel og var slet ikke allierede med dem. I den anden krig var USA rigtig nok allierede med Israel uden at deltage i krigen, og på den anden side var Sovjetunion allierede med de arabiske stater, specielt Egypten og Syrien. I den tredje krig var Israel rigtig nok USA’s klientstat, og Egypten og Syrien var Sovjetunions klientstater. Omkring 1990 kollapsede Sovjetunion overfor USA, og Israel stod nu med visheden om, at Israel havde spillet på den rigtige hest.

Mange jøder i Israel har forfædre, der har levet i Europa og været inspireret af europæernes kultur. I 1700-tallet havde Europa en periode man kalder for ”Oplysningstiden”. Europa havde oplevet religionskrige og i den anledning begyndte flere filosoffer og intellektuelle at diskutere om religiøs konformitet (ensretning) var nødvendigt, og de kom frem til, at det var den ikke, og de lagde også fundamentet bag en række oplysningsidealer, hvor man lagde vægt på religiøs tolerance, oplyst enevælde (radikale demokrater var de ikke), og at fornuften skulle overtrumfe irrationalitet. Ligesom europæerne havde Oplysningstiden, havde jøderne i Europa deres variant af oplysningstiden med ”Haskalah”, hvor også jøderne forsøgte at lægge vægt på fornuften fremfor irrationaliteten, og arbejde for emancipation og lighed i Europa, siden de var andenrangsborgere.

I betragtning af at mange jøder i Israel kan spore deres slægter i Europa, er det ikke underligt, at Israel er blevet en demokratisk stat med pressefrihed ligesom flertallet af vestlige lande. Israelere er tilmed innovative og teknologiskabende ligesom vesterlændinge, sydkoreanere og japanere. I Israel er det også tilladt at være en frafalden jøde, og det kan man ikke sige om Egypten, Palæstina eller Jordan, hvor frafaldne muslimer risikerer straf, speciel hvis de er for åbenmundede. Og i de muslimske lande kan man ikke lave gay-pride-optog, men det gør man altså i Israel,[4] hvor det ikke er kriminelt at være bøsse.

Med andre ord: Selv jødestaten Israel er overlegent den muslimske civilisation.

 

Opsummering 

Nu hvor vi har gennemgået en hel del, er det måske på tide at opsummere, så alle kan være med.

Læserne bør kunne se, hvorfor sådan en realitet hvor Vesten (og Israel) er overlegent den muslimske civilisation virker underminerende for mange muslimers tro på islam:

Islamisk teologi bryster sig med at muslimer har den rigtige religion, og at de kristne og jøder er defekte i deres tro, da de mangler at anerkende Muhammed som profet. For islam er den ultimative sandhed, ifølge muslimer.

Men hvordan i alverden kan det kristne Vesten med deres ulækker ateisme være overlegent Allahs civilisation?

Og hvordan i alverden kan den jødiske miniputstat af Israel med deres accept af bøsseoptog også være overlegent Allahs civilisation?

Når nu islam er den perfekte, sublime og ultimative sandhed, sådan som muslimer tror på, bør den muslimske civilisation ikke være foran Vesten og Israel? Eller i det mindste bare være nogenlunde ligestillet for ikke at blive pinligt udstillet?

Ikke sært at nogle eks-muslimske aktivister fortæller, at Vestens (og Israels) overlegenhed overfor den muslimske civilisation har været en årsag, der har givet næring til at forøge tvivlen om islam som den ultimative sandhed.

 

Kilder:

[1] Rasmussen, Anita Brask. Vi skylder middelalderen meget. 22. oktober 2008: https://www.information.dk/kultur/2008/10/skylder-middelalderen

[2] Mortensen, Silas. Myter om den mørke middelalder. 23. jun. 2010: https://videnskab.dk/kultur-samfund/myter-om-den-moerke-middelalder/

[3] Møller, Jørgen. Middelalderen rummer nøglen til det moderne Europa. 10. nov. 2016: https://videnskab.dk/kultur-samfund/middelalderen-rummer-noeglen-til-det-moderne-europa/

[4] Yaron, Lee. 250,000 March in Largest-ever Tel Aviv Pride Parade. Jun 14, 2019: https://www.haaretz.com/israel-news/2019-06-14/ty-article/tel-aviv-pride-parade-kicks-off-with-up-to-a-quarter-million-expected-to-attend/0000017f-e703-d97e-a37f-f76775950000