Anekdoten om drengen, der myrdes med koldt blod af en vismand

Khidr er er en skikkelse som er beskrevet, men som ikke er nævnt ved navn i Koranen. I islam var han en retfærdig tjener af Allah og besad stor visdom. I Koranen ved kapitel 18 er der en anekdote om Moses, der fandt Khidr, den respekteret tjener af Allah, og hvor Moses valgte at følges med Khidr for at lære om rigtig levevis.

Anekdoten i Koranen handlede om, at Moses gerne ville være sammen med vismanden og tjeneren Khidr, og sidstnævnte fortalte Moses, at de to sagtens kunne følge sammen, men på den betingelse af at Moses ikke måtte spørge, hvorfor tjeneren agerede, som han ville agere ved forskellige situationer, og det gik Moses med til. Moses blev vidnet til at tjeneren blev involveret i tre specifikke episoder, hvor den første episode handlede om at tjeneren lavede et hul i et skib, den anden handlede om at tjeneren myrdede en dreng, og den tredje handlede om at tjeneren reparerede en næsten faldefærdig mur uden at få løn for det arbejde. Moses spurgte hver gang, hvorfor tjeneren foretog sådanne tilsyneladende irrationelle handlinger, og tjeneren afslørede til sidst sine bevæggrunde for sine tilsyneladende irrationelle handlinger, der alligevel var rationelle trods alt i sidste ende. Og hans forklaring på, hvorfor han myrdede drengen, er pudsigt afstumpet, der giver stof til eftertanke om moralske problemer i islam.

Lad os nu bare læse den fulde historie i Koranen, og hvor det allervæsentligste med den unge dreng er understreget:

>>De fandt en af Vore tjenere, som Vi havde vist barmhjertighed fra Os og tildelt viden fra Os. Moses sagde til ham: “Må jeg følge dig, så du kan lære mig noget af det, hvorom du selv er blevet belært, om rigtig levevis?” Den anden sagde: “Du vil ikke kunne holde ud sammen med mig. Hvordan skulle du kunne holde ud med noget, som du ikke har nogen erfaring med?” Han sagde: “Om Gud vil, skal du finde mig udholdende. Jeg vil ikke sætte mig op imod dig i nogen sag.” Den anden sagde: “Hvis du følger mig, så spørg mig ikke om noget, før jeg selv nævner det for dig!”

 

De drog af sted, og da de så var kommet godt om bord på skibet, brød han hul i det. Moses sagde: “Har du brudt hul i det for at få folkene derpå til at drukne? Du har begået noget forfærdeligt!” Den anden sagde: “Sagde jeg ikke til dig, at du ikke ville kunne holde ud sammen med mig!” Han sagde: “Lad mig ikke bøde for, at jeg glemte det! Læg ikke for stor en byrde på mig i min sag!”

 

De drog af sted, og da de så mødte en dreng, slog han ham ihjel. Moses sagde: “Har du slået et uskyldigt menneske ihjel, uden at det var gengældelse for et andet liv? Du har begået noget afskyeligt!” Den anden sagde: “Sagde jeg ikke til dig, at du ikke ville kunne holde ud sammen med mig!” Han sagde: “Hvis jeg herefter spørger dig om noget, så skal du ikke længere følges med mig! Du er på forhånd undskyldt fra min side.”

 

De drog af sted, og da de så kom til folkene i en by, bad de dem om noget at spise. Disse nægtede at tage mod dem som gæster. Så fandt de en mur dér, der var lige ved at styrte sammen, og den anden byggede den op igen. Moses sagde: “Hvis du ville, kunne du have taget løn for det!” Den anden sagde: “Så må vore veje skilles! Jeg vil dog give dig en forklaring på det, som du ikke kunne holde ud: Skibet tilhørte nogle fattige mennesker, som arbejder på havet; jeg ville blot give det en skade, for der var en konge efter dem, som tog hvert eneste skib med magt. Den dreng havde troende forældre, og vi frygtede, at han ville lade dem lide under sit overmod og sin vantro. Vi ønskede, at deres Herre skulle give dem en anden i stedet for, en, der var mere ren og kærlig. Muren tilhørte to unge forældreløse mænd i byen, og under den lå der en skat, som tilhørte dem. Deres far havde været retskaffen, og din Herre ønskede, at de skulle nå myndighedsalderen og derpå fremdrage deres skat, som en barmhjertighed fra din Herre. Jeg gjorde det ikke på egne vegne. Det er forklaringen på det, som du ikke kunne holde ud.”<< Koran 18:65-82*

I ovenstående anekdote i den anden episode valgte den respekterede tjener af Allah at dræbe en dreng, og det syntes Moses var afskyeligt (men dog ”kun” fordi det ikke var sket som gengældelse for et andet liv). Senere ved slutningen af anekdoten forklarede tjeneren sin bevæggrund for at myrde drengen: Fordi den stakkels møgunge havde overmod og var vantro, og det ville hans troende forældre lide under, og derfor besluttede tjeneren at dræbe drengen, så hans forældre senere kunne få en anden og bedre søn, der var troende.

Det er meningen med anekdoten, at muslimerne skal ende med at tænke: ”Nårhhh, derfor. Godt gået!”. Den går fint igennem for den første episode om hullet i skibet og den tredje episode om at reparere muren uden løn. Men den anden episode med at dræbe drengen, blot fordi han var ”vantro”, udstiller et moralsk problem i islam, nu hvor vi er i det 21. århundrede.

Mange ”moderne” muslimer vil blive stødt af den detalje i Koranen.

Kommentar

* I den arabiske tekst står der ”dreng”, og ikke ”mand” sådan som Ellen Wulff har oversat det. Sådan har andre oversættere oversat det: https://corpus.quran.com/translation.jsp?chapter=18&verse=74