Allah skaber bevidst ikke-muslimer for at torturere dem i helvede

Hvad vil der ske med ikke-muslimer efter døden? Som vi har diskuteret det før i dybden er det firkantet og åbenlyse svar, at de vil komme i helvede og blive tortureret i evigheden. For uddybning se under afsnittet >>Hvad ”helvede” i islam betyder: tortur for evigt<< ved at klikke her.

Hvorfor det? Fordi ikke-muslimer ganske enkelt har fejlet testen og ikke anerkendt, at Muhammed var en sand profet, der fik åbenbaringer fra Allah, og islam den sande religion. For Allah vil have at folk skal blive muslimer og tilbede ham, og hvis man ikke gør det, så bliver han vred.

Men mange eks-muslimske aktivister har peget på en opsigtvækkende detalje i islam: I Koranen står der nemlig at, det er Allah selv, der bevidst skaber ikke-muslimer. Og endda gøre nogle muslimer tvivlende, så de mister troen på islam.

Tyg lige på det: Allah vil have at folk skal blive muslimer og tilbede ham, men denne guddom skaber bevidst ikke-muslimer, så de sendes ned i helvede og bliver tortureret for evigt uden at de kan gøre noget for at ændre deres ulykkelige situation.

 

Hvor i Koranen det står, at Allah bevidst skaber ikke-muslimer

Der står adskillige steder i Koranen, at Allah bevidst vildleder folk, så de afviser islam:

>>˒ – L – M. Dette er Skriften; om den hersker der ingen tvivl – en retledning for de gudfrygtige, der tror på det skjulte, holder bøn, og giver bort af det, hvormed Vi har forsørget dem, der tror på det, der blev sendt ned til dig og før dig, og tror fast på det hinsidige. De er retledt af deres Herre. Dem vil det gå godt.

Men de, der er vantro, med dem er det lige meget, om du advarer dem eller ej; de vil dog ikke tro. Gud har forseglet deres hjerte og deres hørelse; over deres blik ligger der et slør. De har en vældig straf i vente. Nogle mennesker siger: “Vi tror på Gud og på den yderste dag”. Og dog tror de ikke. De vil bedrage Gud og dem, der tror; men de bedrager kun sig selv, uden at de aner det. De bærer en sygdom i hjertet, og Gud gør dem mere syge. De har en pinefuld straf i vente, fordi de løj.<< (Koran 2:1-10)

og

>>Hvorfor er I delt i to i spørgsmålet om hyklerne, når Gud har kuet dem på grund af det, som de har bedrevet? Ønsker I at retlede den, som Gud har ledt vild? For den, som Gud vildleder, finder du ingen vej.<< (Koran 4:88)

og

>>Den, som Gud ønsker at retlede, hans bryst åbner Han for overgivelsen til Gud; og den, som Han ønsker at lede vild, hans bryst gør Han snævert og trangt, som under en opstigning til himlen…<< (Koran 6:125)

og

>>Retledte er de, som Gud retleder, og fortabte er de, som Han leder vild.<< (Koran 7:178)

og

>>Hvis din Herre ville, troede alle på jorden. Vil du tvinge menneskene til at tro? Ingen kan tro, undtagen med Guds tilladelse. Han lægger smuds på dem, der intet forstår.<< (Koran 10:99-100)

og

>>Selvom du er ivrig efter at retlede dem; – Gud retleder ikke dem, som Han leder vild. Dem kan ingen hjælpe.<< (Koran 16:37)

og

>>Hvis Gud ville, havde Han gjort jer til ét fællesskab; men Han vildleder, hvem Han vil, og retleder, hvem Han vil. I vil engang blive draget til ansvar for, hvad I gjorde.<< (Koran 16:93)

og

>>… Den, som Gud retleder, er retledt; men den, som Han leder vild, for ham vil du ikke finde nogen ven til at vise den rette vej.<< (Koran 18:17)

og

>>Du kan ikke retlede, hvem du helst vil. Men Gud retleder, hvem Han vil. Han kender bedst dem, der lader sig retlede.<< (Koran 28:56)

 

Alle disse ovenstående koranverser gør det tydeligt, at Allah bevidst skaber ikke-muslimer. Det er ikke vores beslutning om vi bliver muslimer/frelste eller ikke-muslimer/fortabte, for alt dette er noget, Allah beslutter.

Alt dette betyder, at Allah er en irrationel guddom.

For tyg lige på dette: Allah vil på den ene side gerne have, at folk skal tilbede ham, så han ikke bliver vred og sender dem i helvede, men på den anden side har Allah alligevel skabt ca. 75% af Jordens befolkning som ikke-muslimer, bare så Allah kan blive vred over, at de ikke tilbeder ham, så Allah kan sende milliarder af ikke-muslimer ned i helvede og torturere dem for evigt.

Islam virker slet ikke som det sublime filosofi og perfekte tankegods skabt af en alvidende guddom, men islam er derimod en religion befængt med filosofiske fejl, der var opdigtet af en mands fantasi fra 600-tallets Arabien, der ikke var en god filosof, og derfor opstår sådanne filosofiske problemer i islam.