Allah og Muhammed er elendige romantikere

Allah er en håbløs romantiker og har en primitiv tilgang til, hvordan muslimske mænd skal forholde sig til at knalde deres kvinder. For Muhammed har fået en påstået åbenbaring, hvor Allah siger dette:

>>Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil. Læg op til jer selv, og frygt Gud! I skal vide, at I vil møde Ham engang. Bring det gode budskab til de troende!<< (Koran 2:223)

😂

Og hvad viser hadithlitteraturen om kvindebedåreren Muhammed?

I en hadith kan vi læse om at en dag så Muhammed en smuk kvinde gående, og han blev så liderlig, at han ilede hen til sin kone, kusinen Zaynab, der var i gang med at garvere noget læder. Og så begyndte Muhammed at have kønslig omgang med kusinen. Efter at den hellige profet var tilfredsstillet, fortalte han bagefter sine tilhængere, at kvinder er tiltrækkende som djævle, og at hvis man bliver liderlig, da skal man bare hjem til konen og have en omgang knald for at komme af med sexappetitten. Denne smukke romantiske historie kommer fra muslimernes egen hadithlitteratur.

Denne hadith er fra Sahih Muslim:

>>Jabir rapporterede, at Allahs Sendebud (ﷺ) så en kvinde, og derfor gik han til sin kone, Zaynab, mens hun garvede et læder, og havde samleje med hende. Han gik derefter til sine ledsagere og fortalte dem:

”Kvinden går frem og tilbage i form af en djævel, så når en af jer ser en kvinde, skal han komme til sin kone, for det vil frastøde det, han føler i sit hjerte.”<< (Sahih Muslim 1403a: https://sunnah.com/muslim:1403a)

Muhammed mente også, at en kvinde, der nægtede at sprede sine ben og tilfredsstille sin mand, ville gøre englene så vrede, at de ville forbande hende.😂

Denne hadith er fra Sahih al-Bukhari

>>Fortalt af Abu Huraira:

Allahs Budbringer (ﷺ) sagde: “Hvis en mand kalder sin kone til sin seng (dvs. for at have seksuel relation), og hun nægter og får ham til at sove i vrede, da vil englene forbande hende til morgen.” << (Sahih al-Bukhari 3237: https://sunnah.com/bukhari:3237)

Lyder Muhammed som en hellig profet med aura af guddommelighed, der får åbenbaring fra en almægtig og alvidende guddom? Eller lyder Muhammed som en kejtet kultleder, der opdigter sin åbenbaring?