Stalke-Umar presser for åbenbaring om at dække kvinder

Om Umar og hans ”påvirkning” af koranverser

I artiklen ”Muhammeds sexskandale med en pigeslave: Fik belejlig åbenbaring” så vi, hvordan Muhammeds gode ven, Umar, bidrog med at fremprovokere en åbenbaring fra Allah ved at advare Muhammeds to koner om, at Muhammed ville skille sig fra dem og få koner, der var ”bedre end jer”, og Muhammed fik så en belejlig påstået åbenbaring med samme ordklang.

Men Umar har også fremprovokereret et andet koranvers, der vedrørte tildækning af kvinderne, så mænd ikke blev liderlige.

Muslimer tror, at Allahs budskab, Koranen, blev allerede udformet og fuldendt før menneskeheden opstod. Men det er i det hele taget underligt, at Muhammeds gode ven Umar skulle have indflydelse på koranverser.

Hvordan Umar udløste koranverset om at dække sig

Vi har før i artiklen “Muslimske kvinder skal tildække kroppen og hovedet” set på og diskuteret, hvordan Koranen befaler at kvinderne skal tage hovedtørklæde og dække håret og ansigtet. Det relevante koranvers om hovedtørklædet var dette:

>>Sig til de troende kvinder, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn; de må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, og de skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring. De må kun fremvise deres pryd for deres ægtemænd, deres fædre og deres svigerfædre, deres sønner og deres ægtemænds sønner, deres brødre og deres brødres og søstres sønner, deres kvinder, deres slavinder, mandlige tjenere uden kønsdrift og børn, der intet ved om kvinders private kropsdele. De må ikke stampe med fødderne, så man får nys om den pryd, som de holder skjult. Omvend jer alle til Gud, I troende! Måske vil det gå jer godt!<< (Koran 24:31)

Men hvad var omstændigheden bagved ovenstående åbenbaring?

Omstændigheden var som følgende: Muhammeds gode og tætte ven, Umar, plejede at plage Muhammed om, at Muhammed skulle lade sine koner dække sig med hovedtørklæde. Men Muhammed afviste igen, igen og igen. Så planlagde Umar en lille lusket mission mod en af Muhammeds koner, Sauda bint Zam`a, som var høj og stor af natur. En dag skulle Sauda ud for at besørge under åben himmel i ørkenen, og der fulgte Umar efter hende på listefod. Så satte Sauda sig ned med bøjet knæ og lod naturen gå sin gang, og her lod Umar hende vide, at han havde genkendt hende og sagde: ”Jeg har genkendt dig, O Sauda”. Den flove Sauda må så have fortalt Muhammed, hvad der var hændt. Og vupti!, så fik Muhammed det påstået åbenbaring om at kvinderne skulle dække sig. Umars handlinger udløste altså koranverset ved 24:31 om at kvinderne skulle dække sig.

Her har vi en hadith fra Sahih al-Bukhari, der forklarer baggrunden bag koranverset:

>>Fortalt af Aisha:

Profetens koner (ﷺ) plejede at tage til Al-Manasi, et stort åbent sted (nær Baqi` ved Medina) for at besvare naturens kald om natten. Umar plejede at sige til Profeten (ﷺ): “Lad dine koner være tilsløret”, men Allahs Apostel ville det ikke. En aften gik Sauda bint Zam`a, Profetens (ﷺ) hustru, ud ved Isha-tidspunktet og hun var en høj dame. Umar henvendte sig til hende og sagde: “Jeg har genkendt dig, O Sauda”. Han sagde det, da han inderligt ønskede, at versene i Al-Hijab (de muslimske kvinders tilsløring) kunne blive åbenbaret. Så Allah åbenbarede versene af “Al-Hijab” (Et komplet kropsdæksel eksklusive øjnene).<<(Sahih al-Bukhari 146: https://sunnah.com/bukhari:146)

Også en anden hadith fra Sahih Muslim genfortæller det pinlige optrin, der udløste koranverset:

>>Aisha rapporterede, at konerne af Allahs Sendebud (ﷺ) plejede at gå ud om natten, når de gik til de åbne marker (i udkanten af Medina) for at lette sig selv. Umar b Khattab plejede, at sige:

”Allahs Sendebud, bed dine damer om at tage slør på”, men Allahs Sendebud (ﷺ) ville det ikke. Så der gik Sauda, datter af Zarn’a, konen af Allahs Sendebud (ﷺ) ud i løbet af en af de nætter, hvor det var mørkt. Hun var en høj dame af form. Umar kaldte hende og sagde: ”Sauda, vi genkender dig” (Han gjorde dette med håb om, at versene om slør ville blive åbenbaret). Aisha sagde: ”Allah, den ophøjede og herlige, åbenbarede derefter versene om slør”.<< (Sahih Muslim 2170d: https://sunnah.com/muslim:2170d)

Der er også andre hadither fra Sahih al-Bukhari, der også understreger, at Umar udløste koranverset om at dække sig:

>>Fortalt af Anas:

Umar sagde: “Jeg var enig med Allah i tre ting,” eller sagde: “Min Herre var enig med mig i tre ting. Jeg sagde: ‘Allahs Sendebud (ﷺ)! Ville at du tog Abraham-stedet som et sted for tilbedelse.’ Jeg sagde også: ‘O Allahs Sendebud (ﷺ)! Gode og dårlige mennesker besøger dig! Ville at du beordrede de troendes Mødre til at dække sig over med slør.’ Så de guddommelige vers af Al-Hijab (dvs. tilsløring af kvinderne) blev åbenbaret … << (Sahih al-Bukhari 4483: https://sunnah.com/bukhari:4483)

Og:

>>Fortalt af Umar:

Jeg sagde: “O Allahs Sendebud (ﷺ)! Gode og dårlige personer kommer til dig, så jeg foreslår, at du beordrer de troendes Mødre (dvs. dine koner) til at dække sig med slør”. Så åbenbarede Allah versene af Al-Hijab. << (Sahih al-Bukhari 4790: https://sunnah.com/bukhari:4790)

Som nævnt før tror muslimer, at Allahs budskab, Koranen, blev allerede til, før menneskeheden opstod. Men det er i det hele taget besynderligt, at en almægtig guddom som Allah kunne være påvirket af en tilfældig pervers arabers stalkning af en gammel og tyk dame, der skulle tisse og skide.

Virker det ikke som om Muhammed ville gøre Umar glad, og derfor fik påstået åbenbaringer, der blev fremprovokeret af stalke-Umars ønske og opførsel?

Hvad der skete efter at det blev obligatorisk at dække sig: Stalke-Umar blev ved!

Efter at Umars ønske om at muslimske kvinder skulle dækkes blev opfyldt, satte han et nyt mål og sigtede på at få kvinderne dækket endnu mere til det punkt, at kvinderne blev fuldstændigt uigenkendelige.

For at få sit mål igennem valgte Umar så igen en lille lusket mission mod Sauda, der som bekendt var høj og stor af natur og derfor letgenkendelig, selv når hun dækkede sig.​ Da hun var gået ud på vej for at besørge, fandt Umar hende og sagde: “O Sauda! Ved Allah, du kan ikke skjule dig selv for os, så udtænk en måde, hvorpå du ikke skulle blive genkendt, når du går ud”. Denne gang meddelte Umar altså hende, at fordi hun var en karakteristisk stor kvinde, var det nylige forpligtende tildækning ikke tilstrækkeligt til at sløre hendes identitet. Endnu en gang vendte den flove Sauda hjem for at informere Muhammed, mens han var i gang med at spise, og midt i sin spisning fik Muhammed en påstået åbenbaring fra Allah, der denne gang afviste Umars ønske om mere tildækning af kvinderne, og Sauda blev derfor informeret om, at hun ville få lov til at besørge udendørs på trods af stalke-Umars stalkning.

Fra Sahih al-Bukhari har vi denne hadith:

>>Fortalt af Aisha:

Sauda (Profetens hustru) gik ud for at besvare naturens kald efter at det blev gjort obligatorisk (for alle de muslimske kvinder) at dække sig. Hun havde en stor størrelse, og alle, der kendte hende før, kunne genkende hende. Så Umar bin Al-Khattab så hende og sagde: “O Sauda! Ved Allah, du kan ikke skjule dig selv for os, så udtænk en måde, hvorpå du ikke skulle blive genkendt, når du går ud”. Sauda vendte tilbage, mens Allahs Sendebud (ﷺ) var i mit hus og spiste sin aftensmad, og en knogle dækket af kød var i hans hånd. Hun gik ind og sagde “O Allahs Sendebud (ﷺ)! Jeg gik ud for at besvare naturens kald, og Umar sagde til mig det-og-det”. Så inspirerede Allah ham (Profeten), og da inspirations-tilstanden var forbi, og knoglen stadig var i hans hånd, da han ikke havde lagt det ned, sagde han (til Sauda): “I (kvinder) har fået lov til at gå ud for jeres behov.”<< (Sahih al-Bukhari 4795: https://sunnah.com/bukhari:4795)

Også fra Sahih Muslim kan vi læse den samme historie:

>>Aisha rapporterede, at Sauda (Allah dækkede hende) gik ud (på markerne) for at besvare naturens kald selv efter det tidspunkt, hvor slør var blevet foreskrevet til kvinder. Hun var en stor dame, betydelig i højden blandt kvinderne, og hun kunne ikke skjule sig for ham, der havde kendt hende. Umar b. Khattab så hende og sagde:

”Sauda, ​​ved Allah, du kan ikke skjule dig for os. Vær derfor forsigtig, når du går ud”. Hun (‘Aisha) sagde: Hun vendte tilbage. Allahs Budbringer (ﷺ) var på det tidspunkt i mit hus og spiste sit aftensmåltid, og der var en knogle i hans hånd. Hun (Sauda) bøjede sig og sagde: ”Allahs Sendebud. Jeg gik ud og Umar sagde til mig det-og-det”. Hun (Aisha) rapporterede: Der kom åbenbaringen til ham og så var det ovre; knoglen var stadig i hans hånd, og han havde ikke kastet den, og han sagde: “Der er givet tilladelse til, at du må gå ud for dit behov”.<< (Sahih Muslim 2170a: https://sunnah.com/muslim:2170a)

Opsummering og pointen

Lad os lige gennemgå denne sære begivenhed om, hvordan koranverset om det obligatoriske muslimske hovedtørklæde til kvinderne blev åbenbareret til Muhammed:

Muhammeds gode ven, Umar, ville gerne have at kvinderne skulle pakkes ind, og derfor plagede Umar konstant Muhammed om det. Men Muhammed sagde nej til det i første omgang. Så stalkede Umar en af Muhammeds koner, Sauda, og mens hun var i gang med at skide ude, lod Umar hende så vide, at han havde genkendt hende. Flovt over optrinnet fortalte Sauda hvad der var sket til Muhammed. Så fik Muhammed en påstået åbenbaring, hvor Allah viste sig at være enig med Umar i at kvinderne skulle dække sig, og i dag er det blevet obligatorisk for muslimske kvinder at dække sig.

Så forsøgte Umar at stalke Sauda endnu en gang for at presse på, at Muhammed skulle få en (påstået) åbenbaring fra Allah om at dække kvinderne til endnu mere, så man slet ikke kunne genkende dem overhovedet, men der trak Muhammed i bremsen.

Er det ikke mærkeligt?

Lyder koranversets tilblivelse ved 24:31 om at kvinder skal tildække kroppen og hovedet som en almægtig og alvidende guddoms visdomsord til menneskeheden? Eller lyder det som et værk opdigtet af Muhammed, der blev påvirket af Umars opførsel og holdninger?