Islam har determinisme og fri vilje på samme tid
Hvad ”determinisme” og ”fri vilje” betyder
I det filosofiske felt er ”determinisme” og ”fri vilje” to modsatte livsanskuelser om universets, skæbnens eller livets forløb.
Determinisme kan oversattes som ”forudbestemt” for at forenkle forståelsen, og begrebet dækker over tanken om, at alt er forudbestemt og at vi ikke har fri vilje over vores handlinger.
Den frie vilje er det modsatte af determinisme, og betyder at vi har fri vilje over vores handlinger.
Og som en sidebemærkning skal det tilføjes, at der faktisk er et tredje begreb, ”kombatilisme”, som forsøger at forene determinisme og den frie vilje.
Det er en spændende filosofisk diskussion, som de gamle grækere har filosoferet over, og den dag i dag debatteres det frem og tilbage.
En alvidende guddom som Allah ville have styr på sådan noget filosofisk minefelt, og sådan en alvidende guddom ville ikke modsige sig selv ved at hævde, at menneskets valg af islam er deterministisk og for senere at modsige sig selv og ævle om, at menneske har fri vilje. Vel?
En alvidende guddom som Allah har reelt fire muligheder her:
Mulighed 1: Allah kan beslutte, at menneskets skæbne er deterministisk, altså forudbestemt af Allah.
Mulighed 2: Allah kan beslutte, at menneskets skæbne er som resultat af den frie vilje.
Mulighed 3: Allah kan eventuel have kombatilisme, men så bør det hænge sammen logisk.
Mulighed 4: Allah kan vælge at tie stille om emnet og dermed lade spørgsmålet være åbent.
En alvidende guddom som Allah ville – siden denne netop er ALVIDENDE – aldrig dumme sig ved at sige, at menneskets skæbne er deterministisk og bagefter modsige sig selv ved at hævde, at menneskets skæbne er som resultat af den frie vilje. Men det er netop hvad der er sket i Koranen!
Som vi skal se i denne artikel holder Allah i Koranen både en deterministisk holdning OG idéen om den frie vilje på samme tid.
Koranen og hadithlitteraturen om determinisme
Allerede i forrige artikel diskuterede vi, hvordan Allah er irrationel ved at bevidst skabe ikke-muslimer.
Som vi allerede har gennemgået i forrige artikel står der adskillige steder i Koranen, at Allah bevidst vildleder folk, så de afviser islam, og dette er deterministisk holdning:
>>˒ – L – M. Dette er Skriften; om den hersker der ingen tvivl – en retledning for de gudfrygtige, der tror på det skjulte, holder bøn, og giver bort af det, hvormed Vi har forsørget dem, der tror på det, der blev sendt ned til dig og før dig, og tror fast på det hinsidige. De er retledt af deres Herre. Dem vil det gå godt.
Men de, der er vantro, med dem er det lige meget, om du advarer dem eller ej; de vil dog ikke tro. Gud har forseglet deres hjerte og deres hørelse; over deres blik ligger der et slør. De har en vældig straf i vente. Nogle mennesker siger: “Vi tror på Gud og på den yderste dag”. Og dog tror de ikke. De vil bedrage Gud og dem, der tror; men de bedrager kun sig selv, uden at de aner det. De bærer en sygdom i hjertet, og Gud gør dem mere syge. De har en pinefuld straf i vente, fordi de løj.<< (Koran 2:1-10)
og
>>Hvorfor er I delt i to i spørgsmålet om hyklerne, når Gud har kuet dem på grund af det, som de har bedrevet? Ønsker I at retlede den, som Gud har ledt vild? For den, som Gud vildleder, finder du ingen vej.<< (Koran 4:88)
og
>>Den, som Gud ønsker at retlede, hans bryst åbner Han for overgivelsen til Gud; og den, som Han ønsker at lede vild, hans bryst gør Han snævert og trangt, som under en opstigning til himlen…<< (Koran 6:125)
og
>>Retledte er de, som Gud retleder, og fortabte er de, som Han leder vild.<< (Koran 7:178)
og
>>Hvis din Herre ville, troede alle på jorden. Vil du tvinge menneskene til at tro? Ingen kan tro, undtagen med Guds tilladelse. Han lægger smuds på dem, der intet forstår.<< (Koran 10:99-100)
og
>>Selvom du er ivrig efter at retlede dem; – Gud retleder ikke dem, som Han leder vild. Dem kan ingen hjælpe.<< (Koran 16:37)
og
>>Hvis Gud ville, havde Han gjort jer til ét fællesskab; men Han vildleder, hvem Han vil, og retleder, hvem Han vil. I vil engang blive draget til ansvar for, hvad I gjorde.<< (Koran 16:93)
og
>>… Den, som Gud retleder, er retledt; men den, som Han leder vild, for ham vil du ikke finde nogen ven til at vise den rette vej.<< (Koran 18:17)
og
>>Du kan ikke retlede, hvem du helst vil. Men Gud retleder, hvem Han vil. Han kender bedst dem, der lader sig retlede.<< (Koran 28:56)
Alle disse ovenstående koranverser gør det tydeligt, at Allah bevidst skaber ikke-muslimer.
Med andre ord er menneskets skæbne deterministisk, altså forudbestemt af Allah.
Og hvad siger hadithlitteraturen?
Også fra hadithlitteraturen giver Muhammed udtryk for det deterministiske verdensbillede.
Nedenstående er vurderet Sahih (autentisk):
>>… Det første ting Allah skabte var pennen. Han sagde til den: ”Skriv”. Den spurgte: ”Hvad skal jeg skrive, min Herre?”. Han sagde: ”Skriv hvad der blev bestemt om alt, indtil Den Sidste Time kommer… << (Sunan Abi Dawud 4700: https://sunnah.com/abudawud:4700)
Der er flere lignende hadither, der gentager ovenstående pointe til læsernes orientering.
Og fra Sahih al-Bukhari har vi denne, hvor Muhammed giver udtryk for det deterministiske verdensbillede:
>>Fortalt af `Abdullah:
Allahs Sendebud (ﷺ), den sandfærdige og virkelig inspirerende, sagde: “Hver af jer blev samlet i sin mors mave i fyrre dage og blev derefter til en blodprop i en lige periode (på 40 dage) og bliver til et stykke kød for en lignende periode (på 40 dage) og derefter sender Allah en engel og beordrer ham til at skrive fire ting, dvs. hans bestemmelse, hans alder og om han vil være af de fortabte eller de velsignede (i det Følgende). Så bliver sjælen blæst i ham. Og af Allah, en person blandt jer (eller en mand), kan udføre gerninger fra Ildens folk indtil der kun er en alen eller en armbredde mellem ham og Ilden, men derefter går den skrift (som Allah har beordret englen til at skrive) forud, og han gør paradisfolks gerninger og går ind i det; og et menneske kan udføre paradisfolket, indtil der kun er en alen eller to mellem ham og Paradis, og derefter går den skrift forud, og han gør gerninger fra ildens folk og går ind i den.”<< (Sahih al-Bukhari 6594: https://sunnah.com/bukhari:6594)
I en anden hadith fra den selvsamme Sahih al-Bukhari giver Muhammed atter udtryk for det deterministiske verdensbillede, og siger dette:
>>…”Der er ingen blandt jer ikke en skabt sjæl, som ikke har plads enten i Paradis eller i Helvede tildelt ham, og det er også bestemt for ham, om han vil være blandt de velsignede eller de fortabte.”…<< (Sahih al-Bukhari 1362: https://sunnah.com/bukhari:1362)
Hermed kan vi solidt udlede, at lige netop alle disse omtalte koranverser og hadither giver en deterministisk skæbne for menneskeheden. Menneskets skæbne er deterministisk, altså forudbestemt af Allah. Allah har forudbestemt, at vi enten er muslimer og dermed frelst, eller også er vi ikke-muslimer og dermed dømt til helvede.
Med andre ord er Allah åbenbart en sadistisk guddom og har allerede forudbestemt, at ca. 75% af menneskeheden skal være ikke-muslimer og at milliarder af mennesker skal tortureres i helvede i evig tid efter døden, fordi Allah har forudbestemt at disse bliver ikke-muslimer og ikke kommer til at tro på islam.
Alt dette betyder praktisk talt, at Allah har magt til at retlede os, men vælger ikke at gøre det, og Allah vælger endda ligefremt at forsegle vores skæbne som ikke-muslimer, så vi bliver tortureret i helvede i evigheden uden at vi kan gøre noget for at ændre det. Men det er ikke sagens kerne.
Sagens kerne er, at Allah, som vi skal se snart, dummer sig ved at modsige sig selv og påstå, at der alligevel er fri vilje.
Modsiger Allah sig selv og siger, at der er fri vilje alligevel? – Ja!
Der er fire steder i Koranen, hvor Allah indirekte siger, at menneskets skæbne er som resultat af den frie vilje.
Det første sted er dette:
>>Da modtog Adam ord fra sin Herre; Han tilgav ham. Han er Den Tilgivende og Den Barmhjertige. Vi sagde: “Stig ned herfra alle sammen! Hvis I får en retledning fra Mig, så skal de, der følger Min retledning, ikke være bange, og de bliver ikke bedrøvede.” Men de, der er vantro og kalder Vore tegn for løgn, hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid.<< (Koran 2:37-39)
Når Koranen bruger ”Vi”, så skal det i islam forstås som respekt og forherligelse af Allah, og ”Vi” betyder i den kontekst bare ”Allah” til læsernes orientering. Tilbage til emnet kan vi slå fast, a ovenstående koranvers gør det tydeligt, at der er fri vilje. For Adams efterkommere får en retledning fra Allah, og dem der ”følger” Allahs retledning skal ikke være bange. – Dette koranvers viser, at der er fri vilje.
Det andet sted er dette:
>>Det var udsendinge, som bragte gode budskaber og advarede, for at menneskene ikke skulle have noget argument mod Gud efter udsendingene. Gud er mægtig og vis.<< (Koran 4:165)
Når Allah skulle have sendt udsendinge, der bragte gode budskaber og ”advarede” menneskene, så er forudsætningen, at der er fri vilje. For hvad er pointen med at Allah skulle sende udsendinge, der bragte gode budskaber og ”advarede”, hvis Allah alligevel skulle have forudbestemt det? – Dette koranvers viser igen, at der er fri vilje.
Det tredje sted er dette:
>>De, der tror og gør gode gerninger, dem vil Vi lade bo i høje sale i Haven med de rindende floder; dér skal de forblive til evig tid. Hvilken herlig løn til dem, der handler,<< (Koran 29:58)
Folk, der tror og ”gør gode gerninger”, vil blive belønne i paradis. – Dette koranvers viser atter, at der er fri vilje.
Det fjerde og sidste er dette:
>>Vi har skabt jer; hvorfor vil I ikke sande det?<< (Koran 56:57)
Allah udfordrer folk til at fatte, hvorfor man ikke vil ”sande” det. – Det er fri vilje her.
Nu har vi vist, at Allah modsiger sig selv og giver mennesker den frie vilje i Koranen her, når Koranen andre steder ellers går ind for det deterministiske verdensbillede.
Apologeternes forsvar af determinisme og fri vilje på samme tid
Der er ingen måder man kan undslippe det rod, hvor Koranen siger, at der eksisterer determinisme og senere modsiger sig selv ved at give udtryk for, at der er fri vilje.
En alvidende guddom ville aldrig lave sådan en filosofisk fejl, men en bedrager ude på Den Arabiske Halvø i 600-tallet, der opdigtede sine åbenbaringer, ville lave sådan en filosofisk fejl.
De muslimske apologeter kan godt se, at det lyder uheldigt, at Allah på den ene side har et deterministisk udgangspunkt for mennesker samtidig med at Allah også giver udtryk for at mennesker har fri vilje. Derfor har apologeter forsøgt, at løse den problematik med sindrige konstellationer med at forene determinisme og den frie vilje. Altså prøve en afart af kombatilisme. Men det slår fejl hver gang helt uden undtagelser, da det ikke hænger sammen logisk.
En apologetisk holdning har været, at Allah har forudbestemt alt, men at han giver dig i sidste ende mulighed for at vælge mellem to veje. – Der er modsigelse her, for hvis Allah har ”forudbestemt ALT”, hvordan kan Allah alligevel give os mulighed for at “vælge” mellem to veje? Og desuden hvis Allah ”giver” os “mulighed for at vælge mellem to veje”, så har han ikke forudbestemt det alligevel. Fri vilje her.
En anden apologetisk holdning er, at Allah har forudbestemt sandheden, men at mennesket vælger ondskabet. – Men hvis mennesker ”vælger” ondskabet, så betyder det, at Allah ikke har forudbestemt det. Fri vilje her.
En tredje apologetisk holdning er, at Allah skabte os og vidste godt, hvad vi ville vælge i sidste ende, og derfor har han forudbestemt vores skæbne og besluttet vores straf/belønning på forhånd. – Men hvis Allah allerede har skabt, designet og forudbestemt alt, så har han skabt mennesket med et bestemt sæt evner, personlighed, intellekt og miljø osv. på en måde, at Allah har lagt vejen for til at tro/ikke tro, og dermed eksisterer der ikke fri vilje her. Determinisme her.
Apologeters forsøg med at forene determinisme og den frie vilje slår fejl hver gang.
Hvorfor der er determinisme og fri vilje på samme tid i islam
Hvorfor er sådan en filosofisk fejl sket i islam?
Muhammed var ikke en stor filosof, og som det primitive menneske han også var omgivet af det primitive beduin-kultur på Den Arabiske Halvø kom han til at lave sådan en banal fejl. Mange elementer i den muslimske religion blev konstrueret undervejs. F.eks. først bad muslimer i retningen mod Jerusalem, inden de senere pludseligt skiftede retning mod Mekka efter at jøderne afviste Muhammed. Den muslimske bøn kom også undervejs. Forbuddet med indtagelse af alkohol og æselkød kom også undervejs. Mange ting i den muslimske religion blev simpelthen konstrueret undervejs. Så i perioden 610-632, mens Muhammed fik sine påståede åbenbaringer, kom han til at sige, at Allah havde forudbestemt menneskets frelse, og andre gange kom han til at sige indirekte, at mennesket havde fri vilje, og dermed modsagde han sig selv, uden at han var klar over det. Og alt dette skabte problemer for fremtidige muslimske lærde, der den dag i dag ikke kan finde ud af, hvordan de skal løse problemet med at islam har både determinisme og fri vilje.
De eks-muslimske aktivister ville med rette hæfte sig ved, at en alvidende guddom ikke ville lave sådan en filosofisk fejl, men det ville et menneske gøre, når han opdigtede sine åbenbaringer fra en alvidende guddom.