Troen på djinnerne er en del af islam

Hvad djinnerne er for noget og hvorfor det er et problem i dag

I islam er djinnerne kort fortalt nogle slags trolde, som kan være både gode, neutrale eller onde. Og i modsætning til hvad man måtte tro om en djinn på baggrund af lampeånden fra tegnefilmen ”Aladdin”, så giver en djinn ingen tre ønsker og er slet ikke nødvendigvis rar. Ifølge islam er djinnerne ikke ånder, men fysiske væsener, og ingen kan se dem, fordi de er usynlige for mennesker, men nogen gange kan de vise sig til mennesker enten via deres sorte figurer eller ved at gøre sig selv synlige for menneskene. Djinnerne har også fri vilje ligesom mennesker og kommer også enten i himlen eller helvede. Djinnerne plejer at holde sig ved mørke steder og elsker at rode ved menneskers skrald, og de plejer også at være tæt ved toiletter, og (nogle) muslimer tror, at djinnerne kan voldtage én.

For 1000 eller 500 år siden kunne en muslim snildt acceptere eksistensen af at sådan nogle fjollede væsener som djinnerne, da ens eget liv dengang var lokalt forankret uden at man vidste meget om verden. Men i dag i det 21. århundrede kan de fleste læse og skrive, og lever i en globaliseret verden med TV og internettet, og derfor har mange muslimer i dag svært ved at acceptere, at sådan noget som djinnerne eksisterer. Og mange muslimer afviser derfor eksistensen af djinnerne, selvom de er en del af islam og omtalt direkte af Koranen.

At tro at Muhammed var en udvalgt profet af en almægtig guddom er i forvejen en form for overtro, som en muslim kan fordøje. Men at man oven i købet OGSÅ skal tro, at der findes djinnerne gør ”overtroen” endnu mere overtroisk, end den er i forvejen.

I dag er der en pæn andel af muslimer, der ikke tror på djinnernes eksistens. Ifølge en undersøgelse foretaget af Pew Resseach Center, en tænketank med base i Washington D.C, der beskæftiger sig med bl.a. demografi og religion, tror ”kun” 69% af muslimerne i Mellemøsten og Nordafrika på djinnerne, selvom tallet varierer i andre dele af verden.[1]

I denne artikel skal vi se på, hvad Koranen og hadithlitteraturen fortæller om djinnerne, som muslimer bør tro på, siden de er en del af islam.

Koranen om djinnerne

På Den Arabiske Halvø trivedes forskellige arabiske stammer og deres polyteisme, og de troede også på, at gode og onde ånder vandrede i form af dyrene, og tilmed troede de også på djinnerne. Muhammed var opvokset i en kultur omgivet af arabisk polyteisme og kendte derfor til djinnerne, siden han var lille. Da så Muhammed skabte islam, blev djinnerne også en del af den muslimske religion, og i Koranen kan vi læse om deres skabelse:

>>Han skabte mennesket af ler, som et pottemagerværk, og Han skabte djinnerne af ildens rene flamme.<< (Koran 55:14-15)

Koranen siger endda, at djinnerne kan gå i helvede ligesom mennesker:

>>Vi har skabt mange djinner og mennesker til Helvede. De har hjerte, som de ikke kan forstå med; de har øjne, som de ikke kan se med; de har ører, som de ikke kan høre med. De er som kvæg, blot endnu mere forvildede. De er ikke opmærksomme.<<(Koran 7:179)

Koranen refererer til djinnerne adskillige gange, og selve kapitel 72 ”Al-Djinn”, på dansk ”Djinneren”, refererer til dem, hvor Muhammed fik denne påstået åbenbaring:

>>Sig: “Det er blevet mig åbenbaret, at en flok djinner har lyttet. De sagde: ’Vi har hørt en forunderlig Koran, der viser vejen til den rette levevis. Vi tror derpå og vil ikke sætte nogen ved vor Herres side.’<< (Koran 72:1-2)

Koranen snakker direkte til djinnerne i lighed med mennesker adskillige gange, og her viser vi blot to eksempler:

>>”I flok af djinner og mennesker! Er der ikke kommet udsendinge til jer, fra jeres egne, til at fortælle jer om Mine tegn og advare jer om mødet med denne jeres dag?” De siger: “Vi vidner om os selv!” Det jordiske liv har forblindet dem, og de vidner om sig selv, at de var vantro.<< (Koran 6:130)

Og den her:

>>I djinners og menneskers slægt! Hvis I kan trænge igennem himlenes og jordens zoner, så gør det! I trænger dog ikke igennem uden bemyndigelse.<< (Koran 55:33)

Vi kan hermed udlede, at djinnerne eksisterer ifølge Koranen, som er Allahs direkte ord til Muhammed.

Hadithlitteraturen om djinnerne

Hadithlitteraturen er også ret tydeligt om, at djinnerne eksisterer. Selv gøren og laden fra Muhammed viser det også.

Muhammed har sagt, at djinnerne er skyldige i, at ens egen ting forsvinder eller at et hus brænder ned:

>>Fortalt af Jabir bin `Abdullah:

Profeten (ﷺ) sagde: ”Gem jeres bestik og bind jeres vandskind, og luk jeres døre og hold jeres børn tæt på jer om natten, fordi djinnerne spreder sig ud på det tidspunkt og stjæler ting. Når I går i seng, så sluk jeres lys, fordi ulykke-skabende (fx rotten) kan vælte lyset og brænde husets beboer.” Ata sagde: ”Djævlene.” (i stede for Djinnerne).<< (Sahih al-Bukhari 3316: https://sunnah.com/bukhari:3316)

I Arabien på Muhammed tid var der såkaldte sandsiger, en slags orakel, der hævdede, at de kunne opnå spirituelt visdom. Om dem sagde Muhammed at djinnerne hviskede dem i ørene, og derfor ved sandsigerne noget, selvom de så tilføjer flere løgn. Med andre ord troede Muhammed, at sandsigerne havde noget gram af sandhed i sig, fordi djinnerne fortalte noget til dem:

>>Fortalt af `Aisha:

Nogle folk spurgte Allahs Budbringer (ﷺ) om sandsigerne. Han sagde: ”De er ingenting”. De sagde: ”O Allahs Budbringer (ﷺ)! Nogen gange fortæller de os om en ting, som viser sig at være rigtig”. Allahs Budbringer (ﷺ) sagde: ”En Djinn fortæller nogle rigtige ord og putter det i hans vens ører (sandsiger) (ligesom når nogen putter noget i en flaske). Sandsigeren blander så det ord med en hundrede løgne.” << (Sahih al-Bukhari 5762: https://sunnah.com/bukhari:5762)

Vi har også to hadither der er vurderet ”Sahih” (autentisk), der bekræfter, at Muhammed personligt selv troede på djinnerne, og helt konkret sagde Muhammed også, at de vandrer ved toiletterne:

>>Fortalt af Zayd ibn Arqam:

Allahs Budbringer (ﷺ) sagde: ”Disse toilet-lokummer er ofte frekventeret af djinnerne og djævlene. Så, når enhver af jer går derhen, skal han sige: ”Jeg søger tilflugt i Allah fra de mandlige og kvindelige djævle.” << (Sunan Abi Dawud 6: https://sunnah.com/abudawud:6)

Og den her:

>>Fortalt af Abdullah ibn Mas’ud:

En deputation af djinnerne kom hen til Profeten (ﷺ) og sagde: ”O Muhammed, forbyd dit samfund om at rense sig selv med en knogle, gødning eller trækul, for i dem har Allah forsynet os med næring”. Så Profeten (ﷺ) forbød dem at gøre det.<< (Sunan Abi Dawud 39: https://sunnah.com/abudawud:39)

Vi har også en hadith, hvor Muhammed selv indrømmer, at en djinn faktisk kan påvirke Muhammed, men indskyder så, at Allah har sørget for at en djinn kun kan påvirke Muhammed til at lave gode ting. Denne hadith er fra Sahih Muslim:

>>Abdullah f. Masud rapporterede, at Allahs Sendebud (ﷺ) sagde:

”Der er ingen blandt jer, som ikke er knyttet til blandt djinn (djævelen)”. De (Ledsagerne) sagde: ”Allahs Sendebud, også med dig?”. Derpå sagde han: ”Ja, men Allah hjælper mig imod ham, så jeg er sikker fra hans hånd, og han befaler mig ikke at lave dårlige ting, men kun gode ting.<< (Sahih Muslim 2814a: https://sunnah.com/muslim:2814a)

Opsummeringen om djinnernes eksistens i islam

Islam er ret klart om det emne: Djinnerne findes og er virkelige, og hvis man ikke tror på dem, så tror man heller ikke på en del af Allahs direkte ord i Koranen.

For djinnerne er åbenlyst nævnt direkte fra Allahs mund i Koranen, og tilmed viser hadithlitteraturen, hvordan Muhammed troede på djinnernes eksistens og gav råd om, hvordan man skulle leve og forholde sig til dem.

Er det et problem, at mange muslimer, hovedsagelige de yngre og bedre uddannet, ikke tror på djinnerne? Tankegangen hos imamer og forældrene til de yngre generation er noget i retning af dette: ”I det mindste har de ikke mistet troen på, at vores elskede Rasul Muhammed var en udvalgt profet af Allah, der fik åbenbaringer fra Allah, så pyt med at de ikke tror på djinnerne”. Men de tilføjer så: ”Men idealt bør de altså tro på djinnerne! For de er en del af islam!”.

Flere eks-muslimske aktivister undrer sig over, at man som en muslim kan lade være med at tro på djinnerne, fordi det skulle lyde tåbeligt og overtroisk, når nu Koranen og haditherne er ret klart på det område, og alligevel fastholder troen på islam i den lange ende. Synes man, at troen på djinnerne kan tillades at mistes og vil man ignorere Allahs ord i Koranen om at djinnerne findes, så er der heller ingen grund til at tro på de andre dele af Koranen.

Kilder:

[1] Pewresearch.org. Chapter 4: Other Beliefs and Practices. AUGUST 9, 2012. (https://www.pewforum.org/2012/08/09/the-worlds-muslims-unity-and-diversity-4-other-beliefs-and-practices/)