Fra hadith: Muhammed forklarer, hvorfor sommer og vinter opstår

Vi har hidtil kigget på en række geologiske og meteorologiske fejl i Koranen, hvor Muhammed har fået en række påstået åbenbaringer fra en alvidende guddom, der er fyldt med videnskabelige fejl. Disse påstået guddommelige åbenbaringer lyder ikke guddommelige, men de lyder som noget, som en (ignorant) person fra 600-tallet ville have opdigtet.

I forlængelse af det skal vi her se udelukkende på en hadith, hvor Muhammed prøvede at forklare, hvad der afstedkommer sommer og vinter, og hans forklaring er helt bims.

Men før vi går til hadithen skal vi lige have besvaret spørgsmålet: Hvorfor har vi sommer og vinter?

I dag kan meteorologerne forsyne os med en videnskabelig forklaring på det: Årsagen skyldes ganske enkelt Jordens hældning mod Solen, og det er derfor, at når det er sommer i Danmark, så bliver det vinter i Australien. Og omvendt når det er vinter i Danmark, så bliver det sommer i Australien.

Men når Muhammed prøvede at forklare, hvorfor sommer og vinter opstod, gik det helt galt.

Den relevante hadith er fra Sahih al-Bukhari:

>>Fortalt af Abu Huraira:

Profeten (ﷺ) sagde: “I meget varmt vejr skal I udsætte Zuhr-bønnen, indtil det bliver (en smule) køligere, fordi den ulidelige varme er fra Helvedes ilds raseri. Helvedes ild klagede til sin Herre og sagde: ”O Herre! Mine dele æder (ødelægger) hinanden”. Så Allah tillod det at tage to vejrtrækninger, det ene om vinteren og det andet om sommeren. Åndedrættet om sommeren er på det tidspunkt, hvor du føler den hårdeste varme, og åndedrættet om vinteren er på det tidspunkt, hvor du føler den hårdeste kulde.”<< (Sahih al-Bukhari 536, 537: https://sunnah.com/bukhari:536)

😂

Muhammed kunne ikke forklare sommer/vinter-cyklussen korrekt og kom med en helt bims forklaring om, at det skyldes vejrtrækning fra helvedes ild og hvor Allah regulerer dens vejrtrækning, når vi i dag ved, at det er hældningen af Jorden, der afgør om det bliver sommer eller vinter. Alt dette er meget sigende: Muhammed lyder slet ikke som én, der er vejledt af en alvidende guddom.