En lysende Måne?

Lidt baggrundsinfo: Om lys og mørke i vort solsystem

På arabisk kaldes den ”qamar”. På aramæisk ”chara”. Pa hebraisk ”yareakh”. Og på det danske tungemål ”Månen”. I nattens mulm kan vi se det kæmpe hvide objekt på himlen.

Kigger man grundigt efter Månen om natten, kan en uvidende person ikke undgå, at få den fejlagtige idé at Månen lyser. Dens hvide overflade virker kraftigt om natten, at det virker unægteligt som om den lyser. Prøv selv at se efter om natten med skyfri udsigt: Man vil notere, at Månen virker som om den lyser.

Men lad os ikke narre: Månen lyser slet ikke. Det er Solens lys, der oplyser Månens overflade, så vi kan se den. Med andre ord reflekterer Månen blot Solens lys.

Alt dette giver både jøder, kristne og muslimer et kæmpe problem, da deres alvidende guddom siger uvidenskabeligt, at Månen er et lys eller et lysende objekt.

Toraen og Bibelen om Månens lys

Toraen og/eller Bibelen har den videnskabelige fejl, at Gud siger, at Månen er et lys. Det står der ved forskellige lejligheder, men allerede i Første Mosebog går det helt galt:

>>Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne.<< (Første Mosebog 1:16)

Ovenstående er så absolut en videnskabelig fejl, da Månen naturligvis slet ikke er et lys.

Mange århundrede senere i begyndelse af 600-tallet vandrede Muhammed på Den Arabiske Halvøs ørken og hævdede, at han fik åbenbaringer fra den alvidende Allah. Derfor må man forvente, at en alvidende guddom som Allah aldrig ville fortælle Muhammed, at Månen er et lysende objekt. Men det er netop, hvad der er kommet til at ske i Koranen.

Koranen om Månens lys

Faktisk selv i tiden før vor tidsregning foreslog den græske filosof Anaxagoras (død 428 f.v.t), at Månens hvide skær skyldtes Solens lys, der ramte Månen, og denne viden cirkulerede også i 600-tallets Middelhavsområderne. Men ikke på Den Arabiske Halvø hos Muhammed. For sidstnævnte har fået en påstået åbenbaring fra den alvidende Allah, der uvidenskabeligt beskriver Månen som et lysende objekt:

>>Velsignet være Han, som satte stjernebilleder på himlen og desuden satte en lampe dér og en lysende måne.<< (Koran 25:61)

Islam-apologeters forklaring

Fordi det er almenviden i dag, at Månen reflekterer Solens lys, og at Månen derfor ikke er et lysende objekt, vil de muslimske apologeter prøve at redde det koranvers, og deres mest brugte apologetiske trick er at hævde, at det arabiske ord for ”lys” eller ”lysende” – noor og monoor – kan oversættes til ”reflekterende lys” på arabisk.

Men dette er en direkte løgn. Ikke blot afviser eks-muslimske aktivister med arabisk som modersmål påstanden, men de henviser også til at andre steder i Koranen bruges også ordet ”noor” eller ”monoor”, og som slet ikke ville give mening, hvis det skulle betyde ”reflekterende lys”.

F.eks. har vi dette koranvers:

>>Gud er de troendes ven; Han fører dem fra mørket ud i lyset…<< (Koran 2:257).

Det arabiske ord for ”lyset” er ”al-noor”. Hvis ”al-noor” skulle forstås som ”reflekterende lyset”, sådan som apologeter hævder, så ville sætningen blive til det her:

>>Gud er de troendes ven; Han fører dem fra mørket ud i [reflekterende] lyset…<<

Eller prøv med dette koranvers for at bruge et andet eksempel:

>>De ønsker at slukke Guds lys med deres mund, men Gud vil af hele sin vilje fuldkommengøre sit lys, selvom de vantro hader det.<< (Koran 9:32 )

Hvis ovenstående skulle læses som ”reflekterende lys”, da vil koranverset blive til dette:

>>De ønsker at slukke Guds [reflekterende] lys med deres mund, men Gud vil af hele sin vilje fuldkommengøre sit [reflekterende] lys, selvom de vantro hader det.<<

Det ville slet ikke give noget som helst mening, vel?

For eks-muslimske aktivister er der ikke noget at komme efter: En alvidende guddom ville aldrig sige, at Månen er et lysende objekt, men en bedrager med begrænset astronomisk viden ville have opdigtet sådan noget.